Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
4
Personlig udvikling
(DEL 1 af 2)
I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype.
Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet ’personlighedstyper’ og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet.
I afsnittet taler vi bl.a. om:
• Hvorfor vi kan opnå mere frihed, ro, glæde og kærlighed i livet med Enneagrammet. • Hvad der afgør, hvilken personlighedstype du er. • Hvorvidt du kan ændre type gennem livet. • Hvad de 3 kategorier ’kropstype’, ’hjertetype’ og ’hovedtype’ betyder. • Hvad de 9 bevidsthedsniveauer er for noget. • Hvad det betyder at have vinger til andre typer end ens primære type.
I anden del af afsnittet dykker vi ned i de 9 forskellige typer, deres styrker og udviklingsområder, og vi taler desuden om, hvorvidt nogle typer passer bedre/dårligere sammen end andre i parforhold.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard Gæst: Henriette Claydon Musik: Max Ulver
Release date
Lydbog: 19. september 2023
Dansk
Danmark