Traumer og symptomer på traumer kommer i mange afskygninger. Ingen af os går gennem livet uden små traumer, og på godt og ondt mærkes vi af de ting, vi er igennem. Nogle af os oplever dog at traumatiske oplevelser og følgerne af dem slår os helt ud af kurs, og i dagens episode taler jeg med psykolog Anne Agerbo om, hvordan man på trods af traumatisering kan leve et godt og et helt liv.
Anne Agerbo er privatpraktiserende psykolog og er indehaver er firmaet Actinlife, der tilbyder terapi, undervisning og supervision. Anne arbejder især med mindfulness og ACT, som vi taler mere om i interviewet herunder. Anne har en særlig viden om traumer og heling af traumer. Hun er ophavskvinde til vidensfællesskabet traumeviden.dk, og senest har Anne udgivet bogen Fra Offer til Overlever - Act med traumer.
I interviewet kommer vi ind på: • Hvorfor det var udfordrende for Anne at skrive en fagbog med en personlig historie • Hvad et traume er - hvad er symptomerne og hvorfor opstår traumer? • Hvorfor det er vigtigt at åbne op for en bred forståelse af, hvad traumer er • Hvad der gør os modstandsdygtige mod traumatisering • Om 2 slags hukommelse og hvorfor vi ikke altid kan forstå vores symptomer eller kroppens måde at reagere på • Hvordan vi kan blive hele mennesker, selvom vi føler os ødelagte • Hvordan man arbejder med traumer i ACT, og hvorfor man ikke udelukkende stiler mod at fjerne symptomer • Hvorfor "fix-it-tankegangen" ikke altid er hensigtsmæssig • Hvad "psykologisk fleksibilitet" vil sige, og hvad man selv kan gøre for at øge den • Om man kan arve traumer, og hvad jeg hørte en australsk indfødt sige til en journalist..
Lyt med her: Hvis du vil vide mere om Anne Agerbo kan du finde hende lige her, og du kan læse mere om traumer på traumeviden.dk
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark