Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
I dette afsnit taler Christoffer Greenfort og Andreas Illum om en omvandrende indisk seriemorder, der i mindst 6 måneder på må og få strejfede rundt med sin økse. Herefter tager de til Canada for en meget aktuel sag om julemandens onde tvilling, der holdt af mænd, mord, pelsjakker og cigarer.
Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.
Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.
© 2019 Lindhardt og Ringhof (Lydbog): 9788726176506
Release date
Lydbog: 26. marts 2019
Dansk
Danmark