Lyt med, hvor jeg giver dig en overlevelsesguide til social isolation og giver dig 5 konkrete ting, du kan gøre hver dag.
Når krisen rammer - og lige nu har den ramt hele verden - så er det vigtigt at fokusere på de basale ting, der skal til for at vi kan overleve. Her i Danmark er vi godt stillet. Vi har rent vand, frisk luft og adgang til mad og andre fornødenheder. Vi har en regering, der tager ansvar, en befolkning, der står sammen hver for sig og et sundhedssystem, der fungerer.
Overlevelsesguide til social isolation - pas på dig selv Men ét er vores fysiske behov. Hvad med de psykologiske? Vi har det i forvejen ikke for godt i Danmark set over en bred kam, når det kommer til psykologisk trivsel. Og når hverdagen og dens rutiner og vores almindelige sociale fællesskaber pludseligt forsvinder fra det ene øjeblik til det andet, så er det desværre god grobund for stress, angst, depression og almindelig psykologisk mistrivsel.
Dine psykologiske behov forsvinder ikke bare fordi samfundet er i undtagelsestilstand. Mange af os er mere eller mindre i social isolation, og der er en god grund til, at man bruger den metode som straf. Vi mennesker er flokdyr og har det ikke ret godt med social isolation, og derfor er det vigtigt, du tager ansvar for at skabe en hverdag, som den ser ud for dig lige nu, hvor du passer på dig selv og hvor du kan trives bedst muligt.
Især ensomhed og mangel på mening og struktur er voldsomt stressende for os mennesker. Der er behov for at vi gør noget ekstra for at bevare god psykologisk trivsel, og her får du en kort guide til 5 helt basale ting, du kan gøre hver dag for at bevare et godt psykologisk helbred.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark