I denne episode deler jeg med dig, hvad jeg læser for tiden. Jeg læser meget i perioder. Både skønlitteratur og faglitteratur. Det er heldigvis en del af mit arbejde, og jeg er efterhånden også kommet ret omkring i den nordiske litteratur, fordi jeg siden Corona har været med i en fantastisk læsekreds, hvor vi kun læser nyere nordisk litteratur.
I dag deler jeg med dig, hvad jeg læser lige for tiden, og så deler jeg også et par enkle opskrifter plus lidt løst og fast.
Liste over bøge, jeg nævner:
Kun til Navlen • af Linea Maja Ernst • Der Vokser et Træ i Mostamägg af Britt Karin Larsen Love and Sacrifice - The Life of Emma Jung • af Imelda Gaudissart Trauma and The Soul • af Donald Kalsched Writing on Empty • af Nathalie Goldberg
Opskrifter på æblefad og avocadodressing:
Jeg elsker enkle opskrifter med meget få ingredienser. Her er et par af mine yndlings; æblefad og avocadodressing. Som du kan se på anvisningerne herunder, er jeg ikke typen, der bruger nøjagtige mål. Jeg bruger en opskrift mere som inspiration og smager mig så frem.
Æblefadet anrettes ved at skære ét eller flere æbler i helt tynde både. De lægges på en tallerken eller et fad. Hak nødder fint på et skærebræt og bland med sukker og kanel. Mængde efter smag og behag. Drys nøddeblandingen hen over fadet og spis enten som dessert, morgenmad eller eftermiddagsret!
Avocadodressingen laves af 1 avocado, 2 store spiseskefulde creme fraiche (eller yoghurt naturel) en håndfuld hakket purløg samt 2 spiseskefulde citronsaft. Det hele blendes i en skål med en stavblender - smag til med salt og peber og juster de øvrige ingredienser, til du synes, dressingen har den ønskede skarphed. Dressingen kan bruges til alt muligt. Jeg elsker den til rejer, som dip og som dressing til en nudelsalat.
> Se billeder af retterne på Instagram
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark