I dag på podcasten kommer jeg ind på to ting, der måske ikke lige umiddelbart har så meget med hinanden at gøre. Og så alligevel - for begge dele er noget, der handler om stærke følelser.
Det første, jeg fortæller om er meditationssamlingen "Stilhed i stormen", der indeholder meditationer til stærke følelser så som vrede, frygt, sorg og skam, og jeg fortæller om vigtigheden af følelsesmæssig fleksibilitet, når det kommer til at håndtere intense følelser og navigere i livet i det hele taget. Det er én af de vigtigste ting, vi kan øve os i, for vrede, frygt, sorg og skam er følelser, der let kan ødelægge tingene for os, hvis de tager over og styrer vores tankestrøm om adfærd.
Det andet, du kan høre om i dag, er min såkaldte "third opinion" på hele sagen med ulvebestanden i Danmark. Det kom sig af, at jeg den anden læste, at der var en ekspert, der har givet en second opinion og vurder, at ulven ikke er farlig. Det gav mig lyst til at give en "third opinion". Jeg mødte nemlig selv en ulv engang i Canada. Mere om det i podcasten.
Jeg fortæller også om meditationssamlingen "Stilhed i stormen" til håndtering af intense følelser. "Stilhed i stormen" er en del af "Daglig Ro", som du lige nu kan tilmelde dig.