Den anden dag lyttede jeg til en podcast af Amy Porterfield, hvor hun talte om, hvordan man kan spilde en hel del tid på tilfældig information på internettet og på at scrolle på sociale medier eller nyheder eller hvad, man nu har for vane. Og hvordan det godt kan betale sig at bruge den tid på en mere bevidst måde til at lære noget nyt. På den måde kan vi skabe vores eget "personlige pensum", og den idé blev jeg inspireret af.
Derfor tager jeg emnet op på podcasten i dag, hvor jeg kommer ind på følgende: • Jeg inviterer dig til at overveje, hvad du gerne vil lære, blive bedre til eller blive klogere på, som vil forbedre din livskvalitet • At vi ikke kan slette dårlige vaner, men kan erstatte dem med nye og mere positive vaner • Jeg deler lidt omkring, hvad jeg selv kunne tænke mig at lære i 2026 >>> Læs mere her