En tidsrejse gennem krig og fred
Året er 1845, det er Sankt Cecilias aften. Scenen er sat i det danske landbrugs­land. Men der er ikke kun dejligt ude på landet – mørke skyer truer i horisonten.
På Nonnemøllen på Viborgegnen lever det unge ægtepar Kathrine og Claus Dueholm. Claus er møller, Kathrine er en belæst og driftig kone, og hele egnen lever af udbyttet fra kalkgruberne og de store, magre marker – dette giver arbej­de til møllen. På herregården Harrestrup er et ægtepar, som egnen aldrig har set magen til, flyttet ind. Georgine og Casper Wolffsen er plantage­ejere fra Dansk Vestindien, der er vendt hjem – medbringende et vingesus fra den store verden og en mængde nye ideer. Hvor forskellige ægteparrene end er, finder de to kvinder hurtigt hinanden. De er børn af oplysningstiden og påvirket af den spirende kvindebevægelse. Mod og ukuelig livsvilje præger dem.
Samtidig ulmer det i Slesvig-Holsten. Hertugdømmerne bliver scenen for den dansk-tyske krig i 1848, og som så mange andre danske soldater må møller Claus drage i krig. Livet former sig i disse år ikke efter en snor, og store omvæltninger venter de to landbokvinder Kathrine og Georgine. Alle krige er onde, men de mest onde er borgerkrige, hvor landsmænd, naboer og tidligere venner bekriger hinanden.
Krigen i hertugdømmerne slutter, men resultatet er ikke en varig fred. Denne og de følgende krige bliver den dramatiske baggrund for de to familiers liv og hverdag fremover. Romanen tegner et billede af et glemt Danmark, af en tid med skæbne­svangre muligheder og af en dramatisk og meget væsentlig periode, som i høj grad var med til at forme det land, vi kender endnu i dag. En tid, hvor Danmark efter et knusende nederlag rejste sig igen.
Enkerne fra Bajonetmøllen er første del af en planlagt trilogi om to danske familiers liv og skæbne gennem tre generationer i lys og skygge under indflydelse af de forskellige krige – i Danmark og Europa. Romanen dækker årene 1845-1885.

Dengang jeg drog afsted,
Dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med,
Ja, min Pige vilde med.
Det kan Du ei, min Ven!
Jeg gaaer i Krigen hen,
Og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igjen.
Ja, var der ingen Fare, saa blev jeg har hos dig,
Men alle Danmarks Piger de stole nu paa mig.
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra!

Erik Juul Clausen er født 1927 i Mønsted, nær kalkgruberne og Kongenshus Hede. Han voksede op på en gård med udsigt til den store bunker i Karup, Luftwaffes vigtigste støttepunkt i Nordeuropa. Om denne bunker og 2. Verdenskrig ”set fra lynghøjde” skrev han for få år siden en trilogi, Operahuset på heden, Spillemandens krig og Høst 1943.
Efter en årrække som journalist og novelleforfatter debuterede Erik Juul Clausen i 1985 som romanforfatter med Spionen fra Atlantis, som Harald Mogensen i Politiken kaldte ”en solvogn af en roman”. Derefter fulgte Healeren om Jesus set med romerske øjne, Faraos øje, en krimi fra det gamle Ægypten, Dommedagskometen, Borgen på Manhattan og andre romaner.