Det er første gang i denne serie, hvor jeg er - ærligt talt - en smule rystet over fremstillingen af sagen. Uetisk er nok det mest rammende ord. Fx bevæger de to psykologer sig ud i tolkninger, som ikke hører hjemme her. "Han er så gammel nu, at han godt kunne slå fra sig"!! Men når man er opvokset i grundlæggende utryghed, så modnes man ikke emotionel (hvilket også fremkommer), så han slår sandsynligvis ikke, fordi han i sit hoved er meget yngre. Han har heller ikke en faderrollen, som viser ham, at man har den mulighed eller muligheden for at stå op for sig selv ... De perspektiver mangler. Der er ikke plads nok her til mine protester. Heldigvis og gudskelov fik han en dom, som synes retfærdig OG - hvilket også siger noget mellem linjerne - så står hans far ved hans side. Det kan forhåbentlig opveje den usmagelige sidste bemærkning fra produceren, at de pårørende til den dræbte er blevet kontaktet og får den mulighed at proteste. Hvorfor i denne sag??? Og ikke alle andre før