Danske Drabssager

Danske Drabssager

33 Anmeldelser
4.4
Afsnit
224
Gns. varighed
28M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
True Crime

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut.

Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.

Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.

Episodes

  • DEN NØGNE MORDER
    DEN NØGNE MORDERFundet af en ung myrdet kvinde ved højlys dag og et tidsrum på bare 10-15 minutter, som er slettet fra en mands hukommelse - det er noget af det, du kommer til at høre om denne udgave af Danske Drabssager. Vi dykker ned i en historisk drabssag, der ikke blot skabte frygt og forargelse i hele landet. Sagen blev også inddraget i samtidens ophedede debat om nøgenkultur og pornografi. Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand. Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.
    225|33M
  • TOLNEBANDENS FORSVUNDNE OFFER
    TOLNEBANDENS FORSVUNDNE OFFERTre berusede mænd, en sagnomspunden landejendom og et brændende ønske om hævn. Vold, brutalitet og en gruppe opfindsomme forbrydere. Det er noget af det, vi kommer ind på i den makabre sag, vi ser nærmere på denne episode af Danske Drabssager. Vi skal tilbage til 1988, hvor et tip nedskrevet på en lap papir blev starten på en drabssag, der siden er gået over i kriminalhistorien. Kriminalteknikere, drabsefterforskere og retsmedicinere arbejdede tæt sammen for at opklare mysteriet om, hvor liget af den forsvundne mand var – og de måtte bruge deres fantasi til at finde frem til det meget særprægede sted, hvor resterne af den døde var blevet gemt. Medvirkende: Tidligere drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen. Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther
    223|33M
  • GASSET TIL DØDE - ondskab del 2
    GASSET TIL DØDE - ondskab del 2Bag skrivebordet på sit kontor i den tyske koncentrationslejr i Auschwitz, udtænker manden i uniform en forkromet plan, der skal løse Adolf Hitlers problem: Hvordan de skal skaffe sig af med Europas millioner af jøder på den mest enkle og mest optimale måde. Ikke kun så fangevogterne slipper for at skyde dem, men også så Det Tyske Rige kan spare på ammunitionen. Resultatet bliver en ombygning i lejren, som er så ond og modbydelig, at det overgår de flestes fantasi. Sammen med politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand går journalist og forfatter Thea Pedersen i to episoder tæt på begrebet ondskab. Er vi født onde eller er det noget, vi bliver? Kan man tvinges til at gøre onde handlinger? Og hvad får nogle torturbødler til at bagatellisere den ondskab, de begår? Medvirkende: Politihistoriker Frederik Strand Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen
    222|35M
  • LYSTMORDERSKEN - ondskab del 1
    LYSTMORDERSKEN - ondskab del 1Hvad fik en af Danmarkshistoriens største serieforbrydere til at tage imod små forsvarsløse spædbørn, love at passe på dem - men i stedet slå dem ihjel og brænde de jordiske rester? Det er en af de sager, vi ser nærmere på i denne sær-episode af Danske Drabssager. Vi går tæt på sagen, hvor en kvinde af ren og skær lyst slog spædbørn ihjel, endda også et af hendes eget kød og blod. Sammen med politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand går journalist og forfatter Thea Pedersen i denne og næste episode tæt på begrebet ondskab. Hvad gør mennesker onde? Kan ondskab sættes på formel? Og er man ond, fordi man tæsker en til døde, voldtager en kvinde eller kvæler et barn? Eller er man ond, hvis man udøver tortur ud fra en ideologisk holdning, går i krig for sit land, eller fordi man simpelthen kan tjene penge på at begå en forbrydelse? Medvirkende: Politihistoriker Frederik Strand Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen
    221|35M
  • DEN LILLE SORTE BOG
    DEN LILLE SORTE BOGDet er tæt på midnat fredag den 24. oktober 1980, og beboerne i husene omkring Grøndalsparken på Frederiksberg i København er på vej i seng. En 71-årig kvinde står på sit badeværelse og gør sig klar til natten, da hun hører flere råb om hjælp komme ovre fra parken. Hun får hurtigt fat i sin mand, og sammen går de ud på gaden for at se, hvor skrigene kom fra. Og her finder de ofret - bevidstløs og smurt ind i blod. I denne episode går vi tæt på en lidt anderledes drabssag, hvor en lille sort bog og en gæld spiller centrale roller i drabet på en tidligere Spies-pige. Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
    220|24M
  • DRABET PÅ DEN MØRKE SPORTSPLADS
    DRABET PÅ DEN MØRKE SPORTSPLADSHvad får en 17 årige dreng til at slå en ung pige ihjel? Hvad skete der på den mørke sportsplads midt om natten? Og hvorfor så ingen, at drengen igennem længere tid var ude på et skråplan? Vi skal høre om en sag med en ung dreng, som af venner blev beskrevet som sød og stille, men som under påvirkning af alkohol blev agressiv og truende. En dreng som havde svært ved at komme i kontakt med det modsatte køn. Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
    219|17M
  • STALKERNE HAR ORDET – sommerspecial del 6
    STALKERNE HAR ORDET – sommerspecial del 6I mere end halvdelen af stalkingsager kender stalkeren sit offer. Ofte er det en kæreste eller en bekendt, som udøveren prøver at få i tale eller kontakt med. Og ofte handler det om at få den sidste samtale om, hvorfor forholdet er slut. I denne episode af vores særafsnit af Danske Drabssager taler vi med to mænd, som har stalket ekskærester. Uden at ville undskylde deres gerninger, sætter de ord på, hvad der driver dem og hvorfor de ikke kan stoppe. Og så svarer de på spørgsmål stillet af jer lyttere alt sammen i et forsøg på at lukke os ind i deres sind. Medvirkende: Kasper og Tobias Vært: Forfatter og journalist Kristina Antivakis
    218|26M
  • METTE GRITH STAGE BLEV STALKET – sommerspecial del 5
    METTE GRITH STAGE BLEV STALKET – sommerspecial del 5Knap 100.000 danskere oplever hvert år at blive udsat for stalking. Det er en altomsiggribende og ødelæggende adfærd, der efter blot to uger sætter sig psykiske spor hos den udsatte. I denne episode taler vi med forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Hun blev i en periode udsat for stalking af en anden kvinde. Som noget nyt sad den anerkendte forsvarsadvokat pludselig i retten som forurettet ansigt til ansigt med hendes stalker. Medvirkende: Retspsykolog Tine Wøbbe og retspsykiater Mette Brandt Christensen Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
    217|29M
  • DE SINDSSYGE STALKERE – sommerspecial del 4
    DE SINDSSYGE STALKERE – sommerspecial del 4Sangeren Medina, radioværten Jørgen De Mylius og tv-værten Lise Rønne har været udsat for ekstrem stalking. Mennesker, som troede de var i et forhold med de kendte. I denne række særafsnit af Danske Drabssager, undersøger vi, hvem stalkerne er og hvad der driver dem til at forfølge andre. I denne episode rykker vi ind i retspsykiatrien. Vi ser nærmere på, hvem de stalkere er som forelsker sig i en kendt, hvorfor de ender med at opsøge dem. Vi skal også høre om Johnny, som er psykopat og endte med at stalke to af sine ekskærester ved at køre rundt til alle krisecentre i byen. Medvirkende: Retspsykolog Tine Wøbbe Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
    216|28M
  • STOP STALKING – sommerspecial del 3
    STOP STALKING – sommerspecial del 3Hos Københavns Vestegns Politi arbejder en særlig lille gruppe med at opsøge de mænd, der dukker op i deres systemer, fordi de stalker, udøver vold eller anden grænseoverskridende adfærd overfor andre. Ind i sindet på en stalker er seks særafsnit af Danske Drabssager, hvor kigger vi nærmere på hvem stalkerne er og hvad der kendetegner dem. I denne episode går vi tæt gruppen hos Københavns Vestegns Politi. Vi skal høre om deres arbejde, om de mange samtaler med stalkingudøvere, om en sag, hvor en mand nægtede, at det var hans skyld, at han forfulgte sin ekskone og om hvor lang listen af undskyldninger kan være i forsøget på at bortforklare overvågningen af andre mennesker. Medvirkende: Politiassistent Michael Munch Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis
    215|21M

Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
Cover for DEN NØGNE MORDER

Andre har også lyttet til ...