app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både teknologi, forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter og datadrevne rumfirmaer. I RumSnak taler vi med eksperter og fortæller historier fra hele Rumnationen Danmark, i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.

RumSnak

I denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi.

Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange milliarder år, blandt andet ved at se efter spor fra forgangne tider i både individuelle stjerner, galaksernes nuværende udseende og den måde galakserne påvirker hinanden på.

Så hvor en "almindelig" arkæolog leder efter ting som potteskår og murrester og knogler for at forstå, hvordan mennesker levede for tusinder af år siden, så leder en galaktisk arkæolog efter kosmiske spor der kan fortælle os, hvordan især Mælkevejen er blevet til.

Vi dykker meget dybere i galaksearkæologi, når vi endnu en gang taler med Amalie Stokholm, der er postdoc i astrofysik ved universitetet i Birmingham i England.

Lyt med 🚀

LINKS

GALAKSEARKÆOLOGI

 • 
Amalie Stokholm
 • 
RumSnak 129 om stjerneskælv og jagten på Jord2 • (også med Amalie Stokholm)

 • 
En samlet udforskning af Mælkevejens kronologi
 • 
Aldersbestemmelse af stjernerester fra galaksefusioner ved hjælp af asteroseismologi
 • 
Fusionen der dannede Mælkevejens indre stjernekrone og tykke skrive
 • 
Aldersbestemmelse af en tidlig Mælkevej-fusion ved asteroseismologi af stjernen ν Indi
 • 
ESAs Gaia-mission

Episode 137: Amalie er Mælkevejens svar på Indiana Jones

Det kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os.

I denne RumSnak Special er vi taget til Aarhus Festuge for at tale med professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet om mørkets betydning for både "almindelige mennesker" og astronomien, og hvad vi mister når lysforurening fortrænger mørket både på Jorden og på himlen over os.

Lyt med 🚀

Denne episode er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge.

LINKS

 • 
Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet
 • 
Danske DarkSky-parker
 • 
Astronomer opfinder nyt begreb for mørkesavnet
 • 
Lysforurening udgør alvorlig trussel mod astronomi
 • 
Kunstigt sollys om natten – en god idé?
 • 
Norske solspejle
 • 
Hvad kan man selv gøre?

Når mørket forsvinder mister vi også noget af himlen

I denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer.

Vi vender også de lidt triste geopolitiske spændinger i rummet, men husker også at kippe med flaget for de vilde ideer – som fx projektet med en mission til Alpha Centauri.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

 • 
Nancy Grace Roman-teleskopet får måske fem til ti år mere
 • 
Mørkt stof-eksperiment fanger ekstremt svage neutrinoer
 • 
BepiColombo begynder sidste del af turen mod Merkur
 • 
Trump-regeringen presser amerikanske virksomheder til at blive væk fra fransk rumkonference
 • 
Mørkt stof måske målt for første gang
 • 
Isar Aerospace gennemfører første succesfulde Spectrum-flyvning
 • 
Nasa-finansieret rumfartøj-projekt vil kortlægge mineraler på planeter og måner
 • 
Europas første månerobot ruller videre
 • 
ESA tildeler The Exploration Company 760 millioner euro til ISS-fragtkontrakt
 • 
FLEX og Sentinel-3C sendt i kredsløb
 • 
ALMA observerer dannelsen af et massivt dobbeltstjernersystem
 • 
Privat forening vil mission til Alpha Centauri
 • 
Fermi Explorer – flere detaljer om fartøj og rute (Github)

BONUS

 • 
Spørgsmål om Hera-missionen? AI-rumkammerat svarer
 • 
ESAs Space Environment Report 2026
 • 
Ingen byer på Månen: En milliard tons vand er ikke nok til bæredygtige samfund

RumNyt uge 39, 2026 – om binære stjerner, europæiske raketter og vilde missioner

Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars.

En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen.

I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen.

Lyt med 🚀

LINKS

Ungdommens Folkemøde
Andreas Mogensen
RumSnak besøger Andreas på ESAs Astronaut Center
Artemis programmet
European Service Module

Episode 136: Månedrømme med Mogensen – live på Ungdommens Folkemøde

I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer i kosmos.

Vi skal også dykke ned i fundet af en galakse næsten uden stjerner, og se på nogle af de planlagte rumhavne rundt omkring i verden, og høre om et dansk studie af noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse.

Og endelig, så vender vi også ugens store ESA-konference i København, og smager på nogle af de 'rumsnacks' man kunne finde derude.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

SpaceX læsser rakettrin om bord på pram i Det Indiske Ocean
NASAs Swift-rumteleskop styrter tilbage mod Jorden – men hvornår og hvor?
Nancy Grace Roman-rumteleskopet
Kinas månemission udsat – måske til 2027
Mælkevejens hurtigste stjerne
SpaceX vil investere op til 100 milliarder dollar i rumhavn i Louisiana
Shanghai går i gang med kajanlæg til sin "Raketby"
Orbex’s rumhavns-byggeplads solgt til skotsk udviklingsagentur
Har astronomer fundet den første galakse helt uden stjerner?
Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver ny viden
Metabolomik over tid viser øget mikrobiel proteingæring i tarmen under rumflyvning • (pdf)

RUMKONFERENCE

Space for Inspiration 2026: 1.–2. september i København
Space Forge: Avancerede materialer fremstillet i rummet
Super Garden: Snacks som måske kan blive astronautmad

BONUS

Apollo 14 fløj omkring Månen med 500 træfrø

RumNyt uge 37, 2026 – om rumhavne, kinesiske månemissioner og galakser uden stjerner

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere.

Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst forståede elementarpartikler i vores univers. Den bliver ofte kaldt for en "spøgelsespartikel", fordi den har en næsten ufatteligt lille masse og ingen elektrisk ladning.

Historien om neutrinoens opdagelse er fortællingen om en partikel, der først blev opfundet ud fra ren matematisk nødvendighed, og som det tog over 25 år at bevise eksistensen af i virkeligheden.

Siden da er neutrinoobservationer blevet en helt essentiel del af forskning i astrofysik, for det er et af de få signaler vi kan modtage fra rummet, der ikke er elektromagnetisk stråling.

I denne episode skal vi især se nærmere på neutrinoernes rolle i supernovaer – forskning som bygger på kun 30 neutrinoer fra én enkelt supernova, og så en hel masse teori og computersimuleringer.

Det fortæller Marie Cornelius fra TU Dortmund meget mere om.

Lyt med 🚀

LINKS

NEUTRINOER

 • 
Hvad er en neutrino | Lex
 • 
Hvordan fysikere sporer og fanger den mystiske spøgelsespartikel | Quanta Magazine • [](Hvordan fysikere sporer og fanger den elusive neutrino)

 • 
SNAPPY – terningesatellit til neutrinodetektion | Space.com
 • [Marie Cornelius | LinkedIn](Maries LinkedIn-profil)

 • Marie artikel 1: 
Electron-neutrino lepton number crossings – Variations with the supernova core physics • (pdf)

 • Marie artikel 2: 
Perturbing Fast Neutrino Flavor Conversion • (pdf)

Episode 135: Spøgelsespartikler i gigantiske stjerneeksplosioner

Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder.

Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare nogle af de mange, mange ting der er sket i de forgangne par måneder.

Så vi skal blandt andet høre om satellitnetværk, om den kinesiske Tianwen-2 mission, og om en hel masse raketter.

Og vi skal også dykke ned i støv i Solens corona, små røde prikker og en opdatering på om Jorden bliver opslugt af Solen om ca 5 milliarder år.

Lyt med 🚀

LINKS

OPFØLGNING

Solformørkelsen 2026 – hele livestreamen på YouTube
NASA sender robot for at redde Swift-teleskop der falder til jorden
Ingeniører kæmper for at redde LINK-rumkraft inden det er for sent
LINK får software-update
NASA og KATALYST må give op
NASA-direktør satser afgjort på Artemis 3-mission i 2027
Blue Origin finder årsag til massiv New Glenn-eksplosion
Astronaut-vest som blev testet på Artemis I blokerede noget stråling

NYHEDER

Solens atmosfære er meget varmere end dens overflade – og det skyldes måske støv
Rocket Lab køber Iridiums satellit-netværk for 8 milliarder dollar
Jordens skæbne under Solens udvidelse om 5 mia år
Tianwen-2 ankommer til asteroiden Kamoʻoalewa
Alternativ forklaring på de små røde prikker
NASAs Voyager 2 får to ekstra år efter 'Big Bang'-manøvre
Andromeda drosler ned for stjerneproduktionen
Kina lander rakettrin til genanvendelse for første gang
Vikram-1 gennemfører launch af Indiens første private orbital-raket
Starship lander blødt i det Indiske Ocean
Starship sandsynligvis tabt til søs 2 uger efter episk test-flight
Rocket Lab afslører nyt 'GHOST' bærbart rumhavn-system
USA ønsker at bygge raketter-opsendingssteder til havs
Falcon-raket rammer Månen
SpaceX's Falcon 9 var ikke den første raket der styrtede ned på Månen

BONUS

Lego-model af rumskibet Hail Mary

RumNyt uge 35, 2026 – den store sommeropsamling

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz.

Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen...

Quizzen indeholder både videnskabelige, teknologiske, historiske, aktuelle, kulturelle og politiske spørgsmål, så du kan godt begynde at varme blyanterne og ruske op i hjernecellerne, og gøre dig klar til RumSnaks Store RumQuiz om Månen!

Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et quiz-skema der er særligt lavet til quizzen inde på vores hjemmeside rumsnak.dk. (Du kan også bare bruge et stykke papir og selv skrive numre på).

RumQuizzen foregår i tre runder med 5 spørgsmål:

Først læser vi spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder – A, B og C.

Så har vi en lille pause, og så går vi igang med at fortælle alle de rigtige svar – med lidt bonus-information, naturligvis.

Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at søge på nettet. Vi stoler på jer!

God fornøjelse og god sommer 🚀 😎

LINKS

Katalyst-fartøj skal forsøge at redde NASAs synkende Swift-teleskop
RumSnak 120 om Máni
RumSnak 113 om Artemis Accords • 

ScifiSnak om Jules Vernes Rejsen til Månen
Tintin – den officielle hjemmeside

Episode 134: RumSnaks Store RumQuiz om Månen

Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!).

Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne.

Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*.

Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden.

Lyt med 🚀

LINKS

OPFØLGNING

 • 
Rusland ville reparere revnerne i ISS • 

 • 
ISS-besætning tilbage efter at have søgt tilflugt i Crew Dragon
 • 
ESA-astronaut Luca Parmitano bliver pilot på NASAs Artemis III mission • 

 • 
NASA-chef forsvarer valget af Artemis 3-besætning kun med mænd • 

 • 
SpaceX præsenterer design af deres første orbitale datacenter • 

 • 
SpaceX-fabrik skal bygge AI-datecentre til rummet • 

NYHEDER

 • 
Simulation: Millioner af exoplaneter kunne blive født nær aktive supermassive sorte huller
 • 
Vi har ledt efter vinden fra Mælkevejens sorte hul i 50 år - og nu er den endelig fundet! • 

 • 
James Webb vejede "sovende" supermassivt sort hul 10 milliarder lysår væk • 

 • 
Bedste Mars-mission nogensinde – videnskabsfolk hylder MAVEN • 

 • 
Kan russiske satellitter jamme GPS over hele Europa? • 

 • 
NASA Webb og Hubble afslører historien om lev fra Mælkevejens dannelse • 

 • 
Kinesisk raket falder fra hinanden i samme bane som ISS og Starlink • 

 • 
Solstorme trækker satellitter ned mod atmosfæren tidligere end vi troede • 

 • 
Solcyklussernes udvikling - NOAA Space Weather • 

BONUS

 • 
Opdatering af Fermi-paradokset? Nye tanker om eksistensen af avanceret liv i universet • 

 • 
SETI-instituttet udgiver rapport om teknosignaturer fra 3I/ATLAS • 

 • 
Nye protokoller for offentliggørelse af forskning om eventuelle signaler fra fremmede intelligensvæsener

RumNyt uge 26, 2026 – om GPS-jamming og supermassive sorte huller

I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden. 

Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen.

Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet.

Lyt med 🚀

LINKS

BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING

Fabian Daniel Schneider - Aarhus Universitet
SABiOS: Bæredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationer
Satellitter og AI bruges til at overvåge britiske pindsvin
Virkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmåling (pdf)
Biomass-satellitten markerer ét år i kredsløb
ESAs FLEX-mission

Episode 133: Gummistøvler, satellitter og masser af data – sådan kortlægger vi biodiversitet

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.

“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.

I dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.

I denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.

Det gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

De har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne".

LINKS

En scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet

Den nye danske oversættelse af Tychos værk

Hvad er en supernova?

Hør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem

RumSnak Special: "Det største under siden verdens skabelse"

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...