RumSnak

Episodes

• Episode 140: RumSnak besøger Mars...laboratoriet på Aarhus UniversitetI denne RumSnak skal vi på tur til Mars. Næsten, i hvert fald. Anders har nemlig besøg Mars-laboratoriet under Aarhus Universitet, hvor man blandt andet har en vindtunnel i en tank, hvor man kan simulere nogle af forholdene på Mars' overflade. Her mødte han seniorforsker Jonathan Merrison, der er med at at lave eksperimenter med Mars-støv og Mars-storme, inde i den der store tank. For det viser sig nemlig, at eksperimenterne nu har været med til at forklare, hvordan de jævnlige kæmpestore og planet-omspændende støvstorme opstår oppe på den røde planet. Lyt med 🚀 LINKS MARS LAB Jonathan P. Merrison, seniorforsker, Aarhus Universitet Mars Lab på Aarhus Universitet Artiklen om hvordan støv og sand interagerer i stormene Globale støvstorme på Mars siden 1971 Sky på Mars • RumSnak på YouTube (video fra Mars Lab fra onsdag)

  188|1T 3M
• RumNyt uge 46, 2026 – grønne stjerner, rumskrotbøder og en mission til Marsmånen PhobosRumNyt skal igen vidt omkring. Vi begynder i yderkanten af Solsystemet, hvor man måske har opdaget den nærmest mytiske Planet 9. Derefter runder vi både skumfidus-exoplaneter og grønne stjerner, og skal også høre om rumskrotbøder og nye data om Mælkevejens dannelse. Endelig fejrer vi opsendelsen af den japanske MMX-mission, der nu skal ud til Marsmånen Phobos for at samle prøver fra overfladen og tage dem med tilbage til Jorden. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Portugisiske Omnidea køber resterne af Orbex og vil bygge PrimeNEO-raket NASA justerer planerne for Artemi-missionerne Gamle data har udpeget ny kandidat til den fjerne Planet Ni Vera C. Rubin-observatoriet har måske fundet solsystemets sjette dværgplanet Svar på et gammelt spørgsmål (måske): Sådan blev Mælkevejens skive dannet Forskere laver nye observationer af atmosfæren på den glohede "skumfidus-exoplanet" Kan et depositum på 200.000 dollar pr. satellit forhindre en rumskrot-katastrofe? Astronomer opdager den første grønne stjerne Japans MMX-mission skal hente en bid af Mars-månen Phobos MMX-missionens internationale hold og partnere (JAXA) Tianwen-3: Kinas mission der skal hente prøver fra Mars (Wikipedia) BONUS Deep learning kan forudsige, hvornår ukontrollerede satellitter og raketdele falder ned Den videnskabelig version: Deep learning giver mere præcise forudsigelser af ukontrollerede genindtræden i atmosfæren (Acta Astronautica)

  187|47M
• Episode 139: RumSpørgsmål fra lytterneI enne RumSnak vender tilbage til formatet hvor vi svarer på rumspørgsmål fra jer der lytter med. I har været så søde at sende os en trillebørfuld med spørgsmål, og vi har valgt et par håndfulde ud, som vi vil gøre vores bedste for at svare på – og det handler om alt fra mørk energi til sorte huller, og fra radiorelæer til restauranter på Månen, og meget mere. Udover de rumfaglige spørgsmål, så har vi også fået et par spørgsmål om selve podcasten, og dem tager vi også med til sidst i episoden. Tak igen til alle jer, der sendte spørgsmål ind – dem vi ikke nåede i denne omgang lægger vi i skuffen til Q&A runde 3... Lyt med 🚀 LINKS • Black Hole Hunters • RumSnak Q&A runde 1 (Påskespecial)

  186|1T 1M
• RumNyt uge 43, 2026 – om asteroider, Månehuler og en stor sky på MarsI denne RumNyt skal vi blandt andet høre om om en hastigt snurrende asteroide, om huler på Månen, og om en stor sky på Mars – og ja, det er sejere end det lyder! Vi skal også dykke ned i planerne for efterfølgeren til ISS, både hos NASA og ESA, og høre om en exoplanet der er opstået af resterne fra en stjerne som en anden Fugl Føniks. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Sentinel-3C sender sine første billeder af Jorden Sådan holder vi himlen mørk og udforstyrret for os allesammen IceCube-leder Francis Halzen vinder Nobelprisen i fysik 2026 NASA frigiver videnskabelige data og billeder af Månen fra Artemis II Vera Rubin-observatoriet finder ultrahurtigt roterende asteroide Den store robotarm på ISS har problemer • NASA udsender længe ventet udbudsmateriale om private rumstationer ESA vælger Airbus og OHB til at lede studier af en europæisk rumstation Mars' mærkeligste sky er måske endnu mærkeligere end antaget Babyplanet født af en død stjerne – som en fugl Føniks Supermassivt sort hul sluger en masse materiale og "bøvser" 300 dage senere Ny NASA-mission skal lede efter huler på Månen BONUS Hera-missionen som animations-film LEGO-model af Hubble-rumteleskopet

  185|44M
• Episode 138: Mystisk mørkt stof i kæmpestore computermodellerMørkt stof er en mystisk substans, som vi ikke kan se og ikke rigtig ved hvad er – men som faktisk udgør omkring 85% af stoffet i vores univers. Mørkt stof er dog altså stadig lidt af en gåde for os. Vi ved at det er der, for selvom vi ikke kan se det direkte, så kan vi se effekten af det mørke stofs tyngdekraft, som er med til at forme hvordan galakser og stjerner fordeler sig i rummet – men vi ved altså grundlæggende ikke hvad det er. Vi kan dog godt lave modeller for universet og dets udvikling, som medregner effekten af det mørke stof, og den model der foreløbig bedst beskriver universet kalder vi for lambda-CDM-modellen (hvor CDM står for Cold Dark Matter). Og det er den som har været den førende model i mange år. Men jo mere man zoomer ind – fra universets største skalaer og ned mod centrum af enkelte galakser – jo mere begynder modellen at vise svagheder. Det betyder ikke nødvendigvis, at lambda-CDM er forkert, men det er blevet et argument for at undersøge alternative forklaringer. En af de mest interessante modeller er det man kalder selvvekselvirkende mørkt stof, Self-Interacting Dark Matter, eller SIDM. Det fortæller i denne episode Martin Rosenlyst Jørgensen, som er post doc på MIT. Martin og hans kolleger har blandt andet udviklet et nyt værktøj til at simulere mange forskellige modeller for mørkt stof. Det giver mulighed for at teste en bred vifte af scenarier – fra dværggalakser til kolliderende galaksehobe – og sammenligne resultaterne med data fra en ny generation af teleskoper. Altsammen i håbet om at komme nærmere en forklaring på hvad universets mystiske mørke stof egentlig er for noget. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING • Google har opsendt deres første test-satellit med AI-chips MØRKT STOF OG SIMULERINGER • Martin Rosenlyst på KAVLI Institute for Astrophysics and Space Research, MIT • Kan selvvekselvirkende mørkt stof forklare kosmiske gåder? • Martins artikel om deres arbejde med AREPO-koden til simulering af mørkt stof • (pdf, ganske teknisk!) • RumSnak 15: Stoffet vi ikke kan se • RumSnak 35: Fjerne stjernestrømme skal hjælpe med at finde det mørke stof • RumSnak 53: Mørkt stof – eller en helt ny naturlov?

  184|55M
• RumNyt uge 41, 2026 – om plasmastråler, Månekratere og exoplaneterI denne RumNyt skal vi blandt andet høre om plasmastråler fra et lille sort hul, om polarlys og lyn på exoplaneter og om SpaceX's seneste test af Starship, hvor raketten fik tre timer rundt om Jorden, før den røg ned igen. Vi skal også dykke ned i hurtige radioglimt, et nyt Månekrater og en ny dannelseshistorie for vores galakse, Mælkevejen. Lyt med 🚀 👉 PS. Husk også, at vi om 2-3 ugers tid laver endnu en RumSnak Q&A-episode, hvor DU kan stille spørgsmål til os. Skriv på info@rumsnak.dk eller send en besked på vores sociale medier. LINKS NYHEDER • Nye opdagelser om oprindelsen af den interstellare komet 3I/ATLAS • Vellykket forbiflyvning af Jorden forbedrer Juice's kurs mod Jupiter • Supernova eller sort hul? Spøgelsespartiklers "smag" kan afgøre døende stjerners skæbne • Videnskaben begynder for ESA-missionen Smile • Googles første test af Suncatcher-datacenter i kredsløb opsendes 1. oktober • Jet fra sort hul peger direkte mod os: En "mikroblazar" i vores egen galakse • Lyn kan opstå på exoplaneten K2-18b • Nordlys på en exoplanet afsløret af radiobølger • Forskere opdager et nyt krater på Månen • Starship – testflyvning 14 • Motorsvigt på SpaceX' Starship kan påvirke målene for NASAs månemission • Tegn på et massivt galaksesammenstød 1,8 milliarder år før Gaia-Enceladus • Mystiske hurtige radioglimt kan hjælpe med at løse store kosmiske gåder BONUS • Derfor måtte verdens største radioteleskop justere naturens perfekte solsikkespiral

  183|47M
• Episode 137: Amalie er Mælkevejens svar på Indiana JonesI denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi. Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange milliarder år, blandt andet ved at se efter spor fra forgangne tider i både individuelle stjerner, galaksernes nuværende udseende og den måde galakserne påvirker hinanden på. Så hvor en "almindelig" arkæolog leder efter ting som potteskår og murrester og knogler for at forstå, hvordan mennesker levede for tusinder af år siden, så leder en galaktisk arkæolog efter kosmiske spor der kan fortælle os, hvordan især Mælkevejen er blevet til. Vi dykker meget dybere i galaksearkæologi, når vi endnu en gang taler med Amalie Stokholm, der er postdoc i astrofysik ved universitetet i Birmingham i England. Lyt med 🚀 LINKS GALAKSEARKÆOLOGI • Amalie Stokholm • RumSnak 129 om stjerneskælv og jagten på Jord2 • (også med Amalie Stokholm) • En samlet udforskning af Mælkevejens kronologi • Aldersbestemmelse af stjernerester fra galaksefusioner ved hjælp af asteroseismologi • Fusionen der dannede Mælkevejens indre stjernekrone og tykke skrive • Aldersbestemmelse af en tidlig Mælkevej-fusion ved asteroseismologi af stjernen ν Indi • ESAs Gaia-mission

  182|47M
• Når mørket forsvinder mister vi også noget af himlenDet kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os. I denne RumSnak Special er vi taget til Aarhus Festuge for at tale med professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet om mørkets betydning for både "almindelige mennesker" og astronomien, og hvad vi mister når lysforurening fortrænger mørket både på Jorden og på himlen over os. Lyt med 🚀 Denne episode er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge. LINKS • Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet • Danske DarkSky-parker • Astronomer opfinder nyt begreb for mørkesavnet • Lysforurening udgør alvorlig trussel mod astronomi • Kunstigt sollys om natten – en god idé? • Norske solspejle • Hvad kan man selv gøre?

  181|48M
• RumNyt uge 39, 2026 – om binære stjerner, europæiske raketter og vilde missionerI denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer. Vi vender også de lidt triste geopolitiske spændinger i rummet, men husker også at kippe med flaget for de vilde ideer – som fx projektet med en mission til Alpha Centauri. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER • Nancy Grace Roman-teleskopet får måske fem til ti år mere • Mørkt stof-eksperiment fanger ekstremt svage neutrinoer • BepiColombo begynder sidste del af turen mod Merkur • Trump-regeringen presser amerikanske virksomheder til at blive væk fra fransk rumkonference • Mørkt stof måske målt for første gang • Isar Aerospace gennemfører første succesfulde Spectrum-flyvning • Nasa-finansieret rumfartøj-projekt vil kortlægge mineraler på planeter og måner • Europas første månerobot ruller videre • ESA tildeler The Exploration Company 760 millioner euro til ISS-fragtkontrakt • FLEX og Sentinel-3C sendt i kredsløb • ALMA observerer dannelsen af et massivt dobbeltstjernersystem • Privat forening vil mission til Alpha Centauri • Fermi Explorer – flere detaljer om fartøj og rute (Github) BONUS • Spørgsmål om Hera-missionen? AI-rumkammerat svarer • ESAs Space Environment Report 2026 • Ingen byer på Månen: En milliard tons vand er ikke nok til bæredygtige samfund

  180|56M
• Episode 136: Månedrømme med Mogensen – live på Ungdommens FolkemødeVi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars. En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen. I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen. Lyt med 🚀 LINKS Ungdommens Folkemøde Andreas Mogensen RumSnak besøger Andreas på ESAs Astronaut Center Artemis programmet European Service Module

  179|35M