app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både teknologi, forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter og datadrevne rumfirmaer. I RumSnak taler vi med eksperter og fortæller historier fra hele Rumnationen Danmark, i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.

RumSnak

Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser.

Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen.

Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave!

Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere.

Lyt med 🚀

LINKS

ROBOTROVERE

Simon Bøgh, Aalborg Universitet
AAU: Studerende bygger robotrover til Månen
Video fra ESA-konkurrencen på LUNA-centret | YouTube
NASAs Månebase-planer inkluderer to rovere

Episode 132: Graverobot fra Aalborg drømmer om at komme til Månen

RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet.

Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen.

Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma.

Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip.

Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

"Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med Etiopien
Blue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASA
Blue Origin åbner for eksterne investorer
NASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippe
SMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombord
Thales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionen
MeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehob
Hvilken type planet er mest almindelig i galaksen?
Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter

HOVEDHISTORIE: RUMTURISME

Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død?
Er rumturisme overhovedet en god idé?

BONUS

Hvorfor findes der ingen grønne stjerner?
NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotos
Indblik i NASA's plan for en månebase

RumNyt uge 22, 2026 – om pulsarer, Månelandere og rumturisme

Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen.

De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op.

Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN.

Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers.

Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN.

Lyt med 🚀

LINKS

NATURKRÆFTER

Troels C. Petersen, NBI
Fine, korte beskrivelser på Wikipedia

CERN

Hvad er Large Hadron Collider?
Video om CERN

Episode 131: De 4 kræfter der klistrer kosmos sammen

I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden.

Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto...

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Bliver SpaceX’ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til Måneladning i '28?
SpaceX skal børsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmer
Rumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at være levedygtige – siger SpaceX selv
Vil NASA-chef Jared Isaacman gøre Pluto til en planet igen?
Stort udbrud på Hawaii i 2022 kan hjælpe forskere med at lede efter vulkaner på Venus
Lunar Gateways primære moduler er ramt af korrosion
ESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerne
Producenten af Gateway anerkender endelig problemet
James Webb-rumteleskopet undersøger direkte en exoplanets overflade for første gang
Meta satser på rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energi
Radio-teleskop-netævrk afslører unge stjerner i tætte tåger
Nyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til små satellitter
Danish Space News – Thomas Schumann

BONUS

Jagten på rumvæsener bliver styrket med AI
Cardboard Wars – Star Wars i pap | YouTube

RumNyt uge 20, 2026 – om Månelandere, nyfødte stjerner og energi fra rummet

I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner...

Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet.

Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj.

Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde.

Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere.

Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid.

Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur.

Lyt med 🎈

LINKS

SPACELINE OG RUMBALLONER

Spaceline Labs
Ballonopsendelse fra Andøya Rumhavn i Norge
Near Space Labs
WorldView ballonopsendelser
Sent Intro Space – produktbilleder fra stratrosfæren
Project Hail Mary 11389 | LEGO
HAPS – alternative ballon-lignende fartøjer i nær-rummet
Blog: balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning

Episode 130: Danske rumballoner samler data om Jorden

RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers.

Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man bliver nødt til at slukke for stadigt flere instrumenter.

Vi har også nyheder om Rosalind Franklin-roveren der håber på et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kæmperaketten New Glenn, der desværre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredsløb.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Proba-3 afslører overraskende hurtig solvind
NASA på ret kurs efter første vurderinger af Artemis II
Udrulning af første del af Artemis III-raket
Kan Artemis-programmet blive forsinket af kontraktrod med rumdragte?
NASA lukker instrument på Voyager 1 for at holde sonden i gang
Blue Origins genbrug af raket overskygget af fejl i øvre trin
NASAs Webb redefinerer grænsen mellem planeter og stjerner
Efter år med brudte løfter får en europæisk rover endelig en tur til Mars
NASAs Curiosity-rover finder livets byggesten på Mars – men hvordan de kom dertil?
NASAs SPHEREx kortlægger enorme galaktiske isregioner

BONUS

Hubble-teleskopet fylder 36 år med et betagende portræt af Trifid-tågen
Dr. James Whitfield skriver om psykologi og astronauter hos Space Daily
Forsikringsfolk bestemmer, hvilke raketter der flyver

RumNyt uge 18, 2026 - om Voyager, kæmpeplaneter og is i rummet

I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken.

Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi.

Vi skal høre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skælver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortælle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensætning.

Vi skal også høre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra næste år skal ud at søge efter exoplanter.

Og så fortæller Amalie også hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig større rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt.

Lyt med 🚀

LINKS

ASTEROSEISMOLOGI

Amalie Stokholm
YouTube-animation af rystende stjerner
RumSnak ep 25 – også om asteroseismologi
Den lange videnskabelige introduktion til PLATO-missionen • (pdf)

Asteroseismologisk aldersbestemmelse af røde kæmpestjerner • (pdf)

Episode 129: Stjerneskælv og jagten på Jord 2

Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog.

Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk stråling, danske rummissioner og 3I/ATLAS.

Og så er der naturligvis også både opfølgning og bonus!

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Vi har kontakt til Proba-3 igen!
Jeff Bezos vil også have orbitale datacentre
Fem ting Juice-missionen har afsløret om Comet 3I/ATLAS
3I/ATLAS kan være næsten 12 milliarder år gammel
Kosmisk strålings-simulator i Europa
Forskningsartikel om kosmisk stråling
Planetdannende skiver i flotte billeder
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen
Dansk studentersatellit svarer fra rummet
Syv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverførsel
NASA-chef: Søgning efter fremmed liv er NASAs kernemission
NASA præsenterer har ambitioner men vender op og ned på internationale planer
Nedskæringer truer NASA-budgettet
NASA's første atomdrevne rumfartøj skal sende helikoptere til Mars

ARTEMIS

NASAs store Artemis-site

BONUS

Kristen Stewart skal spille astronauten Sally Ride i Amazon-serie
ExoLife Finder – vildt koncept-teleskop der skal se efter liv på fremmede planeter
Tintin Måne-raket LEGO sæt
Måne-videnskab fra LEGO Education

RumNyt uge 16, 2026 – om kosmisk stråling, danske missioner og Artemis

I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet.

I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak for det!

Vi kan desværre ikke nå at svare på dem allesammen, men så må vi jo overveje at lave en spørgsmål-og-svar-episode mere en anden gang...

Foreløbig kaster vi os dog ud i at forsøge at svare på spørgsmål om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og årets store solformørkelse.

Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet!

Lyt med 🚀

LINKS

Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA Science
Interstellar Mapping and Acceleration Probe | Wikipedia
Voyager 3: Et konceptmission til det interstellare medium
NASAs planer ved dødsfald på ISS
Ligposer i rummet
Sol- og måneformørkelser verden over - næste 10 år
Solformørkelsen 2026 - Sol2026
ESA missioner
Dragonfly (Titan rumprobe) | Wikipedia
Tianwen-3 | Wikipedia
Tianwen-4 | Wikipedia
Comet Interceptor | Wikipedia
Uranus Orbiter and Probe | Wikipedia
Interstellar Probe (rumfartøj) | Wikipedia
Enceladus Orbilander | Wikipedia
Leap71 - Computational Engineering
RumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afsted
RumSnak Episode 82 - Sådan forsker Andreas på den internationale rumstation
RumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100
RumSnak Episode 122 - Sådan træner Andreas Mogensen nye astronauter
NASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvning
Sierra Space præsenterer Dream Chaser Tenacity

Episode 128: RumSnak Q&A – spørgsmål fra lytterne

I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan universet udvikler sig.

Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er så små, at de mest minder om røgpartikler – og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler.

Anja fortæller også, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra næsten færdig forklaring om at støvet primært kom fra røde kæmpestjerner, til et mere kaotisk billede.

Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afsløret mere og tidligere støv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gør ved vores forståelse af både det tidlige univers og vores egen galakse.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Kæmpe stjerner og mikroskopisk støv
Astronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troede
Studerende skabte kosmisk støv i laboratoriet

STØV

Anja C. Andersen | NBI
Kosmisk støv | Wikipedia
Wolf-Rayet-stjerner | Wikipedia
Infrarødt teleskop | Wikipedia
SOFIA | NASA Science
Kampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTube
Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser I
Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser II
Artikel: Observationer af exo-kometer • (Anjas anbefaling)

Episode 132: Graverobot fra Aalborg drømmer om at komme til Månen

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...