app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både teknologi, forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter og datadrevne rumfirmaer. I RumSnak taler vi med eksperter og fortæller historier fra hele Rumnationen Danmark, i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.

RumSnak

Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder.

Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare nogle af de mange, mange ting der er sket i de forgangne par måneder.

Så vi skal blandt andet høre om satellitnetværk, om den kinesiske Tianwen-2 mission, og om en hel masse raketter.

Og vi skal også dykke ned i støv i Solens corona, små røde prikker og en opdatering på om Jorden bliver opslugt af Solen om ca 5 milliarder år.

Lyt med 🚀

LINKS

OPFØLGNING

Solformørkelsen 2026 – hele livestreamen på YouTube
NASA sender robot for at redde Swift-teleskop der falder til jorden
Ingeniører kæmper for at redde LINK-rumkraft inden det er for sent
LINK får software-update
NASA og KATALYST må give op
NASA-direktør satser afgjort på Artemis 3-mission i 2027
Blue Origin finder årsag til massiv New Glenn-eksplosion
Astronaut-vest som blev testet på Artemis I blokerede noget stråling

NYHEDER

Solens atmosfære er meget varmere end dens overflade – og det skyldes måske støv
Rocket Lab køber Iridiums satellit-netværk for 8 milliarder dollar
Jordens skæbne under Solens udvidelse om 5 mia år
Tianwen-2 ankommer til asteroiden Kamoʻoalewa
Alternativ forklaring på de små røde prikker
NASAs Voyager 2 får to ekstra år efter 'Big Bang'-manøvre
Andromeda drosler ned for stjerneproduktionen
Kina lander rakettrin til genanvendelse for første gang
Vikram-1 gennemfører launch af Indiens første private orbital-raket
Starship lander blødt i det Indiske Ocean
Starship sandsynligvis tabt til søs 2 uger efter episk test-flight
Rocket Lab afslører nyt 'GHOST' bærbart rumhavn-system
USA ønsker at bygge raketter-opsendingssteder til havs
Falcon-raket rammer Månen
SpaceX's Falcon 9 var ikke den første raket der styrtede ned på Månen

BONUS

Lego-model af rumskibet Hail Mary

RumNyt uge 35, 2026 – den store sommeropsamling

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz.

Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen...

Quizzen indeholder både videnskabelige, teknologiske, historiske, aktuelle, kulturelle og politiske spørgsmål, så du kan godt begynde at varme blyanterne og ruske op i hjernecellerne, og gøre dig klar til RumSnaks Store RumQuiz om Månen!

Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et quiz-skema der er særligt lavet til quizzen inde på vores hjemmeside rumsnak.dk. (Du kan også bare bruge et stykke papir og selv skrive numre på).

RumQuizzen foregår i tre runder med 5 spørgsmål:

Først læser vi spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder – A, B og C.

Så har vi en lille pause, og så går vi igang med at fortælle alle de rigtige svar – med lidt bonus-information, naturligvis.

Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at søge på nettet. Vi stoler på jer!

God fornøjelse og god sommer 🚀 😎

LINKS

Katalyst-fartøj skal forsøge at redde NASAs synkende Swift-teleskop
RumSnak 120 om Máni
RumSnak 113 om Artemis Accords • 

ScifiSnak om Jules Vernes Rejsen til Månen
Tintin – den officielle hjemmeside

Episode 134: RumSnaks Store RumQuiz om Månen

Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!).

Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne.

Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*.

Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden.

Lyt med 🚀

LINKS

OPFØLGNING

 • 
Rusland ville reparere revnerne i ISS • 

 • 
ISS-besætning tilbage efter at have søgt tilflugt i Crew Dragon
 • 
ESA-astronaut Luca Parmitano bliver pilot på NASAs Artemis III mission • 

 • 
NASA-chef forsvarer valget af Artemis 3-besætning kun med mænd • 

 • 
SpaceX præsenterer design af deres første orbitale datacenter • 

 • 
SpaceX-fabrik skal bygge AI-datecentre til rummet • 

NYHEDER

 • 
Simulation: Millioner af exoplaneter kunne blive født nær aktive supermassive sorte huller
 • 
Vi har ledt efter vinden fra Mælkevejens sorte hul i 50 år - og nu er den endelig fundet! • 

 • 
James Webb vejede "sovende" supermassivt sort hul 10 milliarder lysår væk • 

 • 
Bedste Mars-mission nogensinde – videnskabsfolk hylder MAVEN • 

 • 
Kan russiske satellitter jamme GPS over hele Europa? • 

 • 
NASA Webb og Hubble afslører historien om lev fra Mælkevejens dannelse • 

 • 
Kinesisk raket falder fra hinanden i samme bane som ISS og Starlink • 

 • 
Solstorme trækker satellitter ned mod atmosfæren tidligere end vi troede • 

 • 
Solcyklussernes udvikling - NOAA Space Weather • 

BONUS

 • 
Opdatering af Fermi-paradokset? Nye tanker om eksistensen af avanceret liv i universet • 

 • 
SETI-instituttet udgiver rapport om teknosignaturer fra 3I/ATLAS • 

 • 
Nye protokoller for offentliggørelse af forskning om eventuelle signaler fra fremmede intelligensvæsener

RumNyt uge 26, 2026 – om GPS-jamming og supermassive sorte huller

I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden. 

Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen.

Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet.

Lyt med 🚀

LINKS

BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING

Fabian Daniel Schneider - Aarhus Universitet
SABiOS: Bæredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationer
Satellitter og AI bruges til at overvåge britiske pindsvin
Virkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmåling (pdf)
Biomass-satellitten markerer ét år i kredsløb
ESAs FLEX-mission

Episode 133: Gummistøvler, satellitter og masser af data – sådan kortlægger vi biodiversitet

I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer.

Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Origin’s New Glenn-raket i en kæmpe ildkugle under en test.

Vi skal også høre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er væsentlig større end de burde være, i forhold til deres galakser.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Blue Origins nye New Glenn-raket eksploderede under en test
Den Internationale Rumstation lækker igen
Krypto-investor vil på tur rundt om både Månen og Mars
En forklaring på de massive sorte huller, som JWST fandt i det tidlige univers
NASAs tre faser for 'kolonisering' af Månen
Kina justerer sit Måne-program
Hvordan påvirker Blue Origins raketeksplosion NASAs måneplan?
Blue Origins New Glenn-fiasko er katastrofal for Artemisplanerne
En kæmpe stjerne ødelagt af supernova på steroider
SpaceX Starship V3
FAA stopper foreløbig flyvninger med Starship V3
BBC: de miljømæssige konsekvenser af raketopsendelser
Webb afslører sort hul, der blev danne FØR sin galakse
Matematiske modeller afslører smutvej til Månen

BONUS

Star City på Apple TV
Den sovjetiske StjerneBy – baggrund om virkelighedens Star City

RumNyt uge 24, 2026 – om eksploderende raketter og massive sorte huller

Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser.

Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen.

Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave!

Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere.

Lyt med 🚀

LINKS

ROBOTROVERE

Simon Bøgh, Aalborg Universitet
AAU: Studerende bygger robotrover til Månen
Video fra ESA-konkurrencen på LUNA-centret | YouTube
NASAs Månebase-planer inkluderer to rovere

Episode 132: Graverobot fra Aalborg drømmer om at komme til Månen

RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet.

Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen.

Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma.

Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip.

Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

"Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med Etiopien
Blue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASA
Blue Origin åbner for eksterne investorer
NASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippe
SMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombord
Thales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionen
MeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehob
Hvilken type planet er mest almindelig i galaksen?
Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter

HOVEDHISTORIE: RUMTURISME

Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død?
Er rumturisme overhovedet en god idé?

BONUS

Hvorfor findes der ingen grønne stjerner?
NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotos
Indblik i NASA's plan for en månebase

RumNyt uge 22, 2026 – om pulsarer, Månelandere og rumturisme

Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen.

De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op.

Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN.

Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers.

Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN.

Lyt med 🚀

LINKS

NATURKRÆFTER

Troels C. Petersen, NBI
Fine, korte beskrivelser på Wikipedia

CERN

Hvad er Large Hadron Collider?
Video om CERN

Episode 131: De 4 kræfter der klistrer kosmos sammen

I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden.

Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto...

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

Bliver SpaceX’ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til Måneladning i '28?
SpaceX skal børsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmer
Rumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at være levedygtige – siger SpaceX selv
Vil NASA-chef Jared Isaacman gøre Pluto til en planet igen?
Stort udbrud på Hawaii i 2022 kan hjælpe forskere med at lede efter vulkaner på Venus
Lunar Gateways primære moduler er ramt af korrosion
ESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerne
Producenten af Gateway anerkender endelig problemet
James Webb-rumteleskopet undersøger direkte en exoplanets overflade for første gang
Meta satser på rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energi
Radio-teleskop-netævrk afslører unge stjerner i tætte tåger
Nyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til små satellitter
Danish Space News – Thomas Schumann

BONUS

Jagten på rumvæsener bliver styrket med AI
Cardboard Wars – Star Wars i pap | YouTube

RumNyt uge 20, 2026 – om Månelandere, nyfødte stjerner og energi fra rummet

I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner...

Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet.

Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj.

Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde.

Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere.

Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid.

Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur.

Lyt med 🎈

LINKS

SPACELINE OG RUMBALLONER

Spaceline Labs
Ballonopsendelse fra Andøya Rumhavn i Norge
Near Space Labs
WorldView ballonopsendelser
Sent Intro Space – produktbilleder fra stratrosfæren
Project Hail Mary 11389 | LEGO
HAPS – alternative ballon-lignende fartøjer i nær-rummet
Blog: balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning

RumNyt uge 35, 2026 – den store sommeropsamling

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...