Denne gang tager Finn og Anders fat treparten og ringer til Søren Homann, byrådsmedlem i Hjørring (K) og formand for den lokale grønne trepart i Nordjylland. Deroppe handler arbejdet ikke primært om kvælstofreduktioner, men om lavbundsprojekter og store naturpotentialer – og om at få flere hensyn til at gå op på samme areal: natur, landbrug, drikkevand og lokal udvikling. Samtalen kommer ind på frivillighed, lodsejerdialog, samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening – og hvorfor tempoet føles som at “asfaltere, mens man kører”. Vi runder episoden af med en forårsstatus på jordens tilstand, risiko ved tidlig udkørsel af gylle, og hvad der skal til, før markarbejdet for alvor kan komme i gang.
Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med Yara & KWS.