Mælkeprisen er fortsat på samme niveau i Danmark som tidligere, men Friesland har givet den en lille stigning siden sidst. Prisen på kød kan vi heller ikke klage over. Køer over 42 mdr. i klassen 400 kg. og formkurve 2-3 giver i øjeblikket lige knap 39 kroner. Vi tager en diskussion om, om vi afregner på den rigtige måde i dag, eller om man kan styrke stabiliteten for producenterne, ved at gøre det på en anden måde.. Månedens emne er Arlas fusion med DMK, for LDM har en række bekymringer i forbindelse med fusionen. Det handler både om alle de generationsskifter, der foregår i øjeblikket, som bliver ‘sat på pause’ og om selve andelstanken, der måske kan være på vej til at løbe ud i sandet. Vi ringer til seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, som sætter ord på hans tanker omkring fusionen og de udfordringer det vil give. Kan det virkelig passe at det er en fordel at blive så stor? Og så slutter vi måneden af med en opdatering fra Palle Jakobsen fra Agrocom. Mælketanken går på sommerferie og er tilbage d. 8. august.
I Mælketanken sætter Kjartan Poulsen og Arne Dahl fokus på LDMs arbejde. LDM beskæftiger sig med alle de store - og små - politiske sager, der har en betydning for mælkeproducenterne! Så læn dig tilbage i traktoren og lyt med, når Mælketanken udkommer 2. fredag i måneden - hele året rundt!
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark