I denne episode af Maskinstationen får Peter besøg af Søren Bundgaard og Maria Pilgaard fra Landeriet – en selvejende institution, hvor landbrug, dyr, maskiner og fællesskab danner rammen om en særlig ungdomsuddannelse for unge, der ikke har fundet deres plads i det traditionelle uddannelsessystem. Søren og Maria fortæller om deres forskellige baggrunde inden for undervisning, pædagogik og socialområdet, og om hvordan en fælles tro på menneskers potentiale blev til idéen om Landeriet. De deler historien om de første skridt, de mange udfordringer ved at starte noget helt nyt og den overraskende opmærksomhed, som et enkelt Facebook-opslag skabte.
Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.