I 1921 påbegyndte Knud Rasmussen den betydeligste og mest berømte af sine ekspeditioner, nemlig den 5. Thule-ekspedition. Her realiserede han sin storslåede plan om at udforske fangerliv og fortællinger i arktisk Amerika på strækningen fra Grønlands barske indlandsis over det nordlige Canada og helt til Stillehavet og Sibiriens vilde tundra.

Deltagerne var blandt andre Peter Freuchen, etnografen Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen samt Arnarulúnguak (Det lille kvindemenneske) og Qaavigarsuaq Miteq (Edderfuglen), der begge kom fra Thule, og hvis praktiske viden og arbejde var en vigtig forudsætning.

Den mere end tre år lange rejse foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km. Undervejs indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn samt omkring 20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets samling.

"Fra Grønland til Stillehavet" er Knud Rasmussens eventyrlige skildring af rejsen, der udkom første gang i 1925.

Knud Rasmussen (1879-1933) var polarforsker og forfatter. Han voksede op i Jakobshavn (Ilulissat) som søn af en grønlandsk født mor og en dansk far. Da han var 12 år, kom han på kostskole i Danmark, og i 1902-04 foretog han sin første Grønlands-ekspedition. I 1909-10 grundlagde han sammen med Peter Freuchen en missions- og handelsstation i Thule, der blev udgangspunktet for de i alt syv videnskabelige Thule-ekspeditioner i årene 1912-33. For sin indsats som polarforsker blev han i 1924 udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.