Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
5
Ungdomsbøger
Hayden er en helt almindelig 15-årig, indtil han får et tilbud, han umuligt kan modstå. Dette tilbud involverer en helt ny skole, en helt ny sportsgren kaldet water racing og et helt nyt liv væk fra hans familie. Men da han ikke langt inde i det nye skoleår vælger at lade sin nysgerrighed styre sine handlinger, ender det med at få store konsekvenser for ham, og hele hans verden bliver vendt op og ned. Det stopper dog ikke her, Hayden opdager, at han er i stand til noget, han aldrig nogensinde havde troet, var muligt. Dette ender både med at gøre hans liv nemmere og en hel del sværere. Uddrag af bogen ”Er det virkelig alt, du har tænkt dig at sige, synes du ikke, vi skal snakke om det her?” Jeg vendte mig om og kiggede på ham ”Han er død, og han bad selv om det,” det var alt, jeg sagde, og hvis der var nogen, der havde tænkt over mit ordvalg, ville de have fået deres svar, jeg valgte at sige, at han selv bad om det i stedet for at sige, det var hans egen skyld. ”Hvorfor er der blod på din pistol, og hvorfor har den været affyret?” Jeg svarede ham ikke, jeg gik bare videre. ”Hayden, Hayden, du bliver nødt til at svare mig!” Jeg gik bare, jeg havde ikke lyst til at snakke mere om det. Om forfatteren Majken Camilla Ancher (f. 1994) er opvokset i Haslev på Sjælland, men bor nu i Ringsted. Til dagligt læser hun Leisure Management, når hun ikke skriver bøger. Racing Akademiet er hendes debutroman.
© 2017 Forlaget Mellemgaard (E-bog): 9788771909005
Release date
E-bog: 11. december 2017
Dansk
Danmark