Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
4.2
Personlig udvikling
Du kender nok historien: Kvinde møder mand, og der er kærlighed ved første blik. Der opstår forviklinger. Han slår op. Hun begynder langsomt at åbne sit hjerte for andre. Pludselig finder han ud af, at han MÅ have hende tilbage. Hun tager ham tilbage, Han er jo hendes eneste ene.
Sådan lyder opskriften på rigtig mange romantiske film, som kvinder vokser op med. Det ville være skønt, hvis det virkelige liv fulgte den opskrift, og alt altid endte lykkeligt, men det virkelige liv er ikke en film.
Kvinden i denne episode har selv prøvet at blive viklet ind i et forhold, der gik rigtig stærkt, og oplevet, hvordan den høje intensitet fra starten var med til at skjule nogle dårlige tegn.
Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.
Gaslight
Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.
Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.
© 2022 Lindhardt og Ringhof (Lydbog): 9788728558225
Release date
Lydbog: 22. december 2022
Dansk
Danmark