Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Personlig udvikling
Søren Vejby, skuespiller, forfatter, journalist og "full blown yogi" siger: "Det vil langsomt sprede sig. Ligesom det, du planter i din have vil sprede sig. Hvis det er roser du planter og vander, så er det dem der spreder sig langsomt" I denne nytårsepisode taler jeg med to fantastisk inspirerende yoga-undervisere. Om sin hidtil største krise og vendepunkt siger forfatter, foredragholder og yogalærer, Susanne Lidang: "Jeg var nok kommet så langt væk fra mig selv som man kan være -jeg rodede rundt og vidste ikke hvad jeg skulle." Om yoga for Susanne i dag siger hun: "Jeg ser blandt andet yoga som sådan en bevægelsespause, hvor du bevæger dig i stræk, du bevæger dig gennem åndedrættet og du har en pause hvor du sætter hjernen på standby". Pausen, roen, troen på at der er en anden vej er altså fællesnævnere hos mine gæster i #99 og der er god inspiration at hente, hvis du lige nu ikke er der, hvor du gerne vil være i livet. Søren Vejby har selv taget et radikalt skifte fra en afhængighed af stoffer til nu at være all in på sjælefred - i dette interview siger han bl.a.: "Folk møder dig med en anden energi, fordi DU møder verden med en anden energi"..."Vi har alle de her ubevidste processer, og hvis vi ikke får belyst dem, så bliver de ved". Susanne Lidang deler også sin kærlighedshistorie og reflekterer over hvordan det romantiske møde kunne lade sig gøre. Susanne Lidang er især kendt for sine "Vild med yoga"-events hver sommer, hvor hun har undervist tusindvis af mennesker under åben himmel, og bidraget til at udbrede yogaen og gøre øvelserne tilgængelige selv for totalt nybegyndere. Hun er forfatter til yogabogen “Vild med yoga” og har senest udgivet den populære løberbog: "Yoga for løbere- og luntere". Pt. skriver hun på sin næste bog: “Yoga for ryg, nakke og skuldre. Søren Vejby er kendt fra tv-serien "Livvagterne" og bla fra dokumentaren "Kokainens pris". Han har efterfølgende udviklet systemet "C.O.R.E", et værktøj til positive forandringer som han holder foredrag. Og så er han jo sprunget ud som "full blown yogi" og underviser adskillige steder. Find links til dem via facebooksiden eller i mine nyhedsbreve Del og hashtag #lydenafetbedreliv hvis du kunne lide hvad du hørte. Og hey: GODT NYTÅR - Mannah
Release date
Lydbog: 30. december 2018
Dansk
Danmark