Overskriften er først titlen på Sussanne Wexøs seneste bog, efterfulgt af et par nøgleord om de temaer, jeg fornemmer, hun særligt berører i dette afsnit. Det er også Skytte-ord – en arketype, vi kommer ind på direkte, men som er med os hele vejen. Sussanne Wexø har Life Mastery Academy, hvor hun tilbyder en række uddannelsesforløb. Hun er coach, terapeut, specialist i personlig livsmestring, forfatter, musiker, tidligere radiovært og i det hele taget en person, der skaber rum for sprudlende livsudfoldelse, fornemmer jeg. Måske har du bemærket, at mine beskrivelser af podcastafsnit for nylig har ændret sig lidt. Det kan man sige er inspireret af Sussanne Wexøs umiddelbare og personlige måde at skrive på. I dette afsnit taler vi fx om Skytte/Tvilling-aksen, og her glemte jeg faktisk et centralt ord for præcis det, der er Sussanne Wexøs livsvej: Stemmen. At finde sin stemme og dele den er fuldstændig afgørende her – interessant nok har Sussanne Wexø for nylig igen bevæget sig mere ind i det musikalske univers. Med den akse er det også at gå fra sund fornuft (tvilling) til mere af sin spirituelle intuitive natur (skytten)*. Det er at have været vant til diversitet og trives med det, og derfor behøve at kombinere, integrere vidensformer. Der er en fed streg under at sprænge begrænsninger, fordi skytten er det modsatte af tilpasning; det er ens vilde, utæmmede side. Der er selvfølgelig andre dele af horoskopet, der lige blander sig i det billede også, men evolutionært handler den signatur virkelig om at befri sig selv fra sindets begrænsede tanker og tjekke ind i de mange livsmuligheder, blive ved med at udforske, finde og sætte viden sammen, så livet giver mening, og gøre det med en indifference over for, hvad andre måtte mene. Vi taler netop igennem den teori Sussanne Wexø har sat sammen, SPEJLARBEJDE, og får gode eksempler på, hvad energetiske spejle er i det hun kalder The Mirror Process. Jeg synes, det er enormt godt at få nuanceret en simpel forståelse af, at alt, der foregår i det ydre liv, bare handler om, at man projicerer. Vent, der er lige en ting mere. Vi talte også om en optimistisk version af sin historie versus en med fokus på det, der gik galt. Det rammer noget hos mig. Efter interviewet tænkte jeg meget over, om jeg simpelthen var for jantelovsagtig i min første læsning af hendes historie – men jeg kom frem til, at mit system nok mere reagerer på, at det ikke føles sandt, hvis det kun er godt. Jeg er opvokset med en stærk negativ bias om, at dette liv skal overstås – udholdes – til man kommer i himlen, så jeg er ikke blind for, at jeg i mit system har tendens til negativ selvfortælling. Men lidt videre tænkt minder det mig om et citat (ukendt for mig af hvem) at komme tættere på lyset betyder ikke at man kommer væk fra mørket. Og jeg synes at de indre modsætninger i os gør det relaterbart, hvor at forskellige dele af os forholder sig forskelligt. Derfor er jeg så glad for, at min gæst gik med på spørgsmålet om at nuancere historien – jeg følte ikke engang, jeg spurgte direkte; det var mere sådan i min tanke bag et spørgsmål, men fx der fornemmede jeg Sussannes veltrænede intuition, fordi hun fangede noget, jeg knap nok turde spørge til, og gav flere sider til historien. Glæd dig til en veltalende gæst, der er grundigt inde i stoffet – og som kaster sig ud i at afkode den vrede/bebrejdelse, jeg taler om uden rigtig at være klar i spyttet. Jeg tænker, jeg lige skal tale med min terapeut først. Men emnet risikerer at være kollektivt – Venus er nemlig i Vædderens tegn (fra 4. februar 2025 til 27. marts 2025), og det kan være en smuk ny begyndelse, men det kan også være konflikter, kontroverser i partnerskaber, der ikke længere kan gå under radaren. Det kan også spændinger, der så også kan blive til seksuelle forhold- det kan være det at bruge penge hurtigt. Venus står nemlig også for økonomi og Vædderen er ikke kendt for at holde sig tilbage. Alle de betydninger, hvad skal vi gøre? Fokuser på hvad du vil INVESTERE din ENERGI i. Hvad vil du med din livsenergi? Sådan kan du overordnet arbejde med det, inklusiv at se på om (hvis du mærker) frustrationerne har at gøre med noget dybere, der skal heales. Som jeg deler har netop fundet det, men også at jeg har mere energi til at iværksætte projekter. Hvad med dig? Husk at der altid er mange ting astrologisk, hvor jeg i sådanne samtaler som denne kun nævner en enkelt signatur, men apropos at bruge sin energi på det man vil, kan jeg selv mærke en kæmpe trang til at formidle mere om hele det astrologiske billede, på en eller anden måde. -- Faktisk hører jeg den symbolske sammensætning meget i Sussannes oprids af de syv livsspejle, fx omkring forening af maskulin og feminin, giv fred og forening en chance, og så taler vi også om at Sussanne som har meget ild, er glad for at kunne gøre noget ved tingene. LYT MED og find links i bunden. PS: Jeg kan i øvrigt afsløre, at det var Sussanne Wexø, der oprindeligt skulle have været med i Live fra misbrugsbehandlingen. Vi planlagde at sætte et nyt arrangement op, men jeg har brug for en bedre mikrofon til det lokale og der er ingen, der vil projektet nok til at sponsere den, så det blev en engangsforestilling. For nu. Jeg skriver det her i afsnittet med Sussanne Wexø, fordi hele ideen og opsætningen af det kom gennem vores interaktion omkring at mødes - selvom det så var cindy kjøng der tog teten på aftenen (og det klarede hun mega godt, det er ikke nemt til en målgruppe der er helt fremmed for ens arbejde). *Der er i den akse fokus på nuet, være opmærksom, nysgerrig, tage en chance, forskellige synspunkter og på orientering, og at samle den læring/filosofi/orientering/principper fra alle kilder, og så at dele den stemme, man selv får igennem livet; måske er det, hvad Sussanne Wexø kalder Personlig Visdom i hendes spejl-teori. LINKS: Bogen vi taler om: https://www.saxo.com/dk/spejlarbejde-en-rejse-gennem-de-syv-livsspejle_bog_9788797138250 Sussannes hjemmeside: https://www.sussannewexoe.dk/ Sociale medier: https://www.instagram.com/sussannewexoe/ Min hjemmeside: https://www.mannahguldager.com/ Video udgave af dette afsnit: https://youtu.be/KG9EquxdxpQ
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark