Lige nu: Prøv 1 måned til kun 9 kr.!

App Store

Google Play

{{seriesTitle}} - Bogserien

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Mikael R. Lindholm

Frank Stokholm

Denne bog er en del af Den danske ledelseskanon.

Nogle virksomheder bliver ledet på en måde, så de skaber en helt ny industri og forandrer livet for tusinder af mennesker. Sådan en virksomhed er ISS. Da Poul Andreassen overtog ledelsen af ISS i 1962 var rengøring arbejdsmarkedets mest ringeagtede erhverv – og det lavest lønnede. ISS havde omkring 2.000 medarbejdere og en omsætning på 40 millioner kr. Da han fratrådte i 1993 var ISS en af Danmarks mest respekterede virksomheder med 150.000 medarbejdere i mere end 20 lande og en omsætning på 14 milliarder kr. I dag beskæftiger ISS over 500.000 medarbejdere i mere end 50 lande.

De bærende ledelsesprincipper i ISS er stadig de samme, som Poul Andreassen knæsatte meget hurtigt efter han tiltrådte til i 1962 – og i øvrigt hentet fra den amerikanske bilproducent General Motors. Selve værdierne i ISS handler om et menneskesyn, der bygger på respekt og tillid til den enkelte, og udspringer af den danske kultur – som vi i høj grad deler med andre skandinaviske lande – og fagbevægelsen. Værdierne blev knæsat allerede i 1934. Kombinationen af de danske værdier og amerikanske ledelsesmetoder viste sig at blive en opskrift på vækst og succes, som få virksomheder i verden har evnet at gøre efter. I 1980erne fik ISS’ særlige ledelsesstil prædikatet ”skandinavisk ledelse”.

Her er historien om ledelsesmodellen, der gjorde et dansk rengøringsfirma til en af verdens største arbejdsgivere.

Gyldendal

Den danske ledelseskanon

ISS - Den danske ledelseskanon, 1: Succes med skandinavisk ledelse

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Lars Larsen har formået at sætte dansk købmandskab på formel og opbygge en koncern med foreløbig 1.600 danske Jysk-butikker i 34 lande, der omsætter for 16 milliarder kr. Mange af varerne – i de danske butikker op mod 90 pct. – bliver produceret i Danmark. Reelt er Jysk-butikkerne upåagtede lokomotiver for dansk produktion i en verden, hvor Kina er verdens fabrik. Jysk er nu ved at indtage Kina.

Det hele begyndte i 1979, hvor den unge butikschef Lars Larsen så en ide i at bruge det nye tyske lavpriskoncept fra Aldi på specialbutiksområdet. Hans chefer synes ikke om ideen, så Lars Larsen tog et lån i sit hus og gik i gang selv – og måtte undervejs kæmpe med producenter, som ikke ville levere varer til opkomlingen. Jysk er ikke alene om at have forvandlet dansk købmandskab til en global vækstformel. Tøjkæden Bestseller har på godt 30 år opbygget 5.500 butikker internationalt, supermarkedskæden har på 25 år opbygget 800 butikker, skoproducenten Ecco omkring 800. Mange andre danske købmænd er også på vej ud i verden.

Den voksende milliardindustri af globale danske købmænd viser, at flere og flere danske virksomheder formår at mestre et forretningskoncept og en ledelse, der fungerer lige så godt i København som Kina. Kernen er et menneskesyn, der er udpræget dansk.

Her er historien om Jysks forunderlige succes.

Jysk - Den danske ledelseskanon, 2: Købmandskabets hemmelighed

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Der findes virksomheder, der bygger på en ide, der er så stærk, at den kan overleve i generationer eller århundreder. For en leder er nøgleopgaven i en sådan virksomhed at forstå ideen til bunds og sikre, at alle andre i virksomheden også forstår den, så ideen konstant kan nyfortolkes i samklang med skiftende tidsånd, skiftende generationer af kunder og skiftende markedsvilkår. I modsat fald risikerer virksomheden at miste fodfæstet og kuldsejle, fordi ideen ikke længere er tydelig og mister sin tiltrækningskraft.

Det var hvad der var ved at ske i Lego for 10 år siden – en virksomhed, der kendt verden over for sine små klodser, der slipper fantasien løs hos børn og voksne. Plastklodsen dukkede ved at en britisk sælger af plaststøbemaskiner kom til Danmark med et patent på en lille plastikklods. Lego gik i gang med at producere den i 1958. Plastklodsen blev siden kåret til “århundredets legetøj”. I 2010 producerede LEGO mere end 24 milliarder klodser. Men klodserne er hverken essensen af LEGO eller det, virksomheden blev grundlagt på. Ideen i LEGO er den gode leg. Da ledelsen glemte det, var Lego ved at gå konkurs.

Her er historien, der begynder i en lille dansk landsby midt under 1930ernes depression.

Lego - Den danske ledelseskanon, 3: Globaliseringen af den gode idé

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Der findes virksomheder, der bliver ledet på en måde, så de skaber en helt ny forståelse af hvad en virksomhed er – eller bør være i et moderne samfund. Novo er en sådan virksomhed. Novo fremstiller blandt andet insulin og enzymer. For nogle år siden udskilte Novo enzymproduktionen i en selvstændig virksomhed – Novozymes.

Novo var i 2010 Danmarks mest værdifulde virksomhed målt på børsværdien – og i mange år kåret til den mest respekterede virksomhed i Danmark. Succes bygger i høj grad på en erkendelse om samfundsansvar – at en virksomhed ikke blot har sin eksistensberettigelse i kraft af hvad man fremstiller, men hvordan man gør det og hvorfor. Den erkendelse kommer til udtryk i form af det tredobbelte regnskab, der både viser Novos bidrag i form af finansiel fremgang, men også virksomhedens bidrag på miljøområdet og til samfundet.

Novos tænkning har præget forståelsen hos mange andre om hvilken rolle, ansvar og betydning en virksomhed har. A.P. Møller ansætter medarbejdere fra Novo for at gøre kunsten efter. Kimen til det tredobbelte regnskab blev lagt, da en direktør i Novo en dag i 1989 valgte at åbne dørene for harske græsrodskritikere og inviterede dem ind til møder om Novos arbejdsmetoder. Det gav Novo nye ideer til en mere samfundsvenlig og mere konkurrencedygtig produktion. Det gav kritikerne en forståelse af Novos produktion, som fik virksomheden undtaget fra europæiske krav om forbud mod produktion af genmanipulerede enzymer. Uden møderne ville Novozymes i dag ikke have produktion i Danmark.

Her er historien om Novo, der begyndte i 1922 med at den danske Nobelprisvinder August Kroghs tog til Canada med sin sukkersyge hustru for at få en licens til at producere insulin i Danmark.

Novo Nordisk - Den danske ledelseskanon, 4: Samfundsansvar som vindermodel

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

A.P. Møller – Maersk er Danmarks største virksomhed og verdens største containerrederi. En sjettedel af hele verdens handel bliver i dag transporteret hen over jordkloden af Maersk. Containerfarten har sat globaliseringen på speed ved at gøre transport af gods billigt og hurtigt. Det koster 50 øre at fragte et par sko fra Vietnam til Danmark, og det tager under to uger. Dermed har containerfarten gjort verden mindre og haft en kolossal indflydelse på fordelingen af produktion og arbejdspladser i verden, og gjort mange varer langt billigere for forbrugerne.

Det var på ingen måde givet, at Maersk ville spille en hovedrolle i denne transportrevolution. Containerfarten blev opfundet i USA i slutningen af 1960’erne. Maersk satsede først for alvor på containerfarten i 1973 med en investering, der kunne have væltet rederiet, som dengang havde 15.000 medarbejdere, hvis den var mislykkedes. Det gjorde den ikke. Godt 20 år senere var Maersk det dominerende containerrederi i verden med 200.000 medarbejdere, i direkte konkurrence med amerikanske og asiatiske rederier, hvoraf mange bakket op økonomisk af statsmidler.

Her er historien om hvordan Maersk kom til at regere de syv have og blive den største befragter af verdenshandelen.

Mærsk - Den danske ledelseskanon, 5: Global ledelse

Henrik Tüchsen

Denne bog handler om den danske svinesektor, der i dag som verdens største eksportør af svinekød henter mange milliarder eksportkroner hjem til Danmark. Hvordan blev den til, og hvem var frontløberne? Det er en bog om magtkampe, fusionsbølger, politisk lobbyisme på højeste plan, genetik, moderne svinefarme og gammeldags landmandskab.

Andelsledelse har været en succes for en lang række virksomheder og har gjort slagterierne til den store internationale succes som de er i dag. 

 

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Da andelen satte sig på flæsket - Den danske ledelseskanon, 6: Den danske andelssvinesektors vej til succes

Hvad er det, der gør, at nogle virksomheder og organisationer klarer sig særlig godt og skaber vækst, arbejdspladser og livskvalitet til glæde for mange? Det er det spørgsmål, Den danske ledelseskanon forsøger at give et svar på ved at skildre 12 af de største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig.

Denne bog handler om Thyra Frank og plejehjemmet Lotte. Det lille plejehjem på Frederiksberg har dannet skole for plejehjem i hele Norden, og dets mangeårige forstander, MF Thyra Frank, er blevet et ikon for ledere i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor.

”Ledelse fra hjertet”, lyder bogens undertitel, for det er, hvad Thyra Franks lederskab er. Hun løfter mennesker, unge og gamle, og hun kryber ind i medarbejdernes sjæl. For mange er mødet med Thyra Frank et livsmøde, men gratis er det sjældent. Hendes kærlighed er kontant, og selvom den er givende, er den også krævende.

I bogen fortælles historien om hendes lederskab, om værdierne hun har med sig, mentorerne som viste vej, og om opgørene undervejs.

Thyra Frank & Plejehjemmet Lotte - Den danske ledelseskanon, 7: Ledelse fra hjertet

Denne bog handler om en bys forvandling. I slutningen af 1980’erne var Skanderborg gået i stå. Væksten, jobbene og indbyggerne forsvandt, biografen lukkede, og rockerkriminalitet og mord fik Skanderborg til at lande på frokostavisernes spisesedler som „frygtens by“.

Tyve år senere var Skanderborg blevet Jyllands rigeste kommune, kendt for sit kulturliv, præmieret for sin erhvervspolitik og et forbillede for kommunalpolitikere og forskere i hele Norden. Skanderborg blev centrum for den mest radikale satsning på ledelsesfilosofien new public management herhjemme, og byens ledere mobiliserede folkelige kræfter overalt i lokalsamfundet for at vende krise til fremgang.

To borgmestre og en i den bredere offentlighed ukendt embedsmand ændrede en hel bys skæbne. I bogen fortælles historien om et usædvanligt kommunalt lederskab.

Hvad er det, der gør, at nogle organisationer, virksomheder og områder klarer sig særlig godt og skaber vækst, arbejdspladser og livskvalitet til glæde for mange? Det er det spørgsmål, Den danske ledelseskanon forsøger at give et svar på ved at skildre 12 af de største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig.

Ledelsesbedrifterne er udvalgt af Steen Hildebrandt, Majken Schultz, Kurt Klaudi Klausen, Per Nikolaj Bukh og Per Jenster

Skanderborgs forvandling - Den danske ledelseskanon, 8: En fortælling om kommunalt lederskab

Ib Konrad Jensen

Den første festival ved Roskilde hed Sound Venue, var arrangeret af et par drenge fra gymnasiet, der ville lave en dansk version af Woodstock. Der kom 10.000 gæste både betalende og gratister og alt var kaos. Forskellen mellem den første festival i Roskile og den moderne veldrevne musikinstitution er slående. Det er en rejse i organisationstalent og involvering af frivillige musikinteresserede.

Roskilde Festival er i dag et brand, der når langt ud over Danmarks grænser. Uanset hvor veldrevet festivalen er i dag kan den stadig kun lade sig gøre, fordi en tredjedel af gæsterne er frivillige hjælpere inden for stort set alle områder. At få så mange frivillige - fra toiletrengørere til burgervendere - til at arbejde i samme retning er noget af en ledelsesbedrift.

Roskilde Festival - Den danske ledelseskanon, 9: Ledelse af frivillige

Denne bog handler om, hvordan det moderne Danmark blev til. Hvordan både samfundsledelse og virksomhedsledelse i årene efter Anden Verdenskrig banede vej for en bred produktivitetsbevægelse, der førte til en historisk velstandsbølge og lagde grunden for velfærdssamfundet.

Krumtappen i den bedrift var Produktivitetsudvalget under daværende handelsminister Jens Otto Krag. Her formede repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejdstagerne sammen med politikere og embedsmænd en ny samarbejdsmodel og plan for Danmark.

Men selve initiativet til den danske produktivitetsbevægelse kom fra USA. Og her er historien om, hvordan det gik til.

Hvad er det, der gør, at nogle virksomheder og organisationer klarer sig særlig godt og skaber vækst, arbejdspladser og livskvalitet til glæde for mange? Det er det spørgsmål, Den danske ledelseskanon forsøger at give et svar på ved at skildre 12 af de største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig. Ledelsesbedrifterne er udvalgt af Steen Hildebrandt, Majken Schultz, Kurt Klaudi Klausen, Per Nikolaj Bukh og Per Jenster

Produktivitetsudvalget - Den danske ledelseskanon, 10: Ledelse som vækstmotor

Jens Thomsen

Det danske formandskab for EU i 2002 kan med udvidelsen på ti lande reelt ses som helingen af Europa efter den kolde krig. Med sin valgsejr i 2001 vandt Anders Fogh Rasmussen også opgaven med at samle Europa. Fogh og hans embedsmænd blev krumtappen for en enorm og skelsættende ledelsesbedrift. Bogen er en fortælling om politsk snilde og imponerende diplomati.

Bogen er den del af Den danske ledelseskanon.

EU-formandskabet 2002 - Den danske ledelseskanon, 11: Internationalt politisk lederskab

De moderne velfærdssamfund blev formet efter Anden Verdenskrig som et svar på 1930’ernes økonomiske kollaps og sociale sammenbrud, hvor menneskelig nød nærede politiske ekstremismer som kommunismen, fascismen og nazismen. Den mest vidtgående form for forandringsledelse er den, som forandrer et helt samfund, og herhjemme er opbygningen af velfærdsstaten den største forandring efter Anden Verdenskrig.

Dette er fortællingen om, hvorfor det danske velfærdssamfund blev til, hvilken ledelsespræstation det indebar, hvad velfærdssamfundet betyder – og hvordan det kan forgå.

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Den danske ledelseskanon - Bogserien

Den danske ledelseskanon - Bogserien

Den danske ledelseskanon-bøgerne i rækkefølge

Lyt når som helst, hvor som helst