Lige nu: Prøv 1 måned til kun 9 kr.!

App Store

Google Play

{{seriesTitle}} - Bogserien

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Allan Leth Frandsen

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet. Øltypen var inspireret af moderne bryggeteknik fra Bayern, hvor kulde, humle, længere lagring og en ny type gær gjorde hele forskellen. Også måden, vi har indtaget den gærede drik på, har forandret sig fra vikingernes bælleborde over middelalderens hverdagsdruk til nutidens hipstere, der nipper til trendy mikrobryg. Tag med Allan Leth Frandsen, ølentusiast og vicedirektør i Den Gamle By, på pubcrawl gennem øllets danmarkshistorie. Skål!

Aarhus Universitetsforlag

100 danmarkshistorier

Bajeren kommer

Per Kristian Madsen

Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger næsten 2.000 danske landsbykirker. De har i århundreder dannet en kølig og kalket ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til. Vejledt af præstens prædiken kunne de studere farverige kalkmalerier, vinduernes glas, prægtige altertavler og granitudskårne løver på døbefonten. De fleste danskere tager stadig forbi kirken, når tilværelsens overgange skal markeres. Kirkens rolle er langtfra styrtet i perlegrus.

Gå i kirke med middelalderarkæolog Per Kristian Madsen, tidligere direktør for Nationalmuseet.

Henrik Borup Nielsen

Guds huse på landet: 963

Signild Vallgårda

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langtfra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af 1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet.

Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Randi Winther

Dødeligheden daler: 1890

Lars Bisgaard

Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark.

Marchér med Lars Bisgaard, lektor ved Syddansk Universitet, tilbage til en tumultarisk tid, der så let som ingenting kunne have sat en helt anden kurs for Danmark.

Grevens Fejde: 1534

Martin Wangsgaard Jürgensen

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Fat vandrestaven, når Martin Wangsgaard Jürgensen, redaktør ved Danmarks Kirker, beretter om pilgrimsfærdens danmarkshistorie.

På pilgrimsfærd: 1411

Mette Kia Krabbe Meyer

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

Danmarks første foto: 1840

Michael Bregnsbro

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.

Lyt til Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, der holder enetale om enevælden.

Enevælden: 1660

Michael Bregnsbo

Erik Gøbel

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.

Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Guldet fra Øresund: 1660

Andrew Davidson

Guldet fra Øresund: 1429

Bajeren kommer: 1847

Søren Kolstrup

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiet træstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus. Første Verdenskrig var netop slut, arbejdsløsheden tårnhøj, og overalt var der mangel på brød, brændsel og boliger. Jorden var gødet for revolutionære ideer, og der opstod interne brydninger i arbejderbevægelsen.

Alligevel formåede Socialdemokratiet i 1920 at konsolidere sig som den dominerende kraft i fremtidens arbejderbevægelse, når den ikke lige blev udfordret af interne brydninger, en aktiv venstrefløj, lærerlockout eller store bededag. Drag gennem arbejderhistorien med Søren Kolstrup, tidligere lektor på Syddansk Universitet.

Slaget på Grønttorvet

Slaget på Grønttorvet: 1918

Stig Wørmer

Efter et skånselsløst naboopgør i 1658, hvor svenskerne drog over isen og tog os på sengen, måtte vi skamfuldt afstå Skåne, Halland og Blekinge. Siden er området forsvensket og betragtes nu blot som en fjern fætter. Skånelandene var dog danske från början og havde været det i 800 år. Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet. I dag vajer det rødgule flag fortsat foran mange sydsvenske træhuse, og siden Øresundsbroens indvielse er der igen blevet hvisket om ”Skåne – en født del af Danmark”.

Kryds broen med Stig Wørmer, historiker, lektor og journalist, og besøg de tabte besiddelser i broderlandet.

Tabet af Skåne: 1658

Sarah Croix

En septemberdag i 1066 var det pludselig slut for den ellers succesfulde norske kong Harald 3. Hårderåde. Den såkaldte sidste viking, hvis CV talte utallige slag, lange rejser til bl.a. Kyiv og tjeneste hos kejseren i Konstantinopel, blev dræbt af en pil på slagmarken ved Stamford Bridge. Han havde forsøgt at gøre sine skandinaviske kongekollegaer kunsten efter og erobre England. Nederlaget satte punktum for det nordiske herredømme derovre, men også for den sagnomspundne vikingetid. Betegnelsen for den historiske periode blev opfundet af en dansk arkæolog i 1870’erne for at styrke fortællingen om nationen og er siden blevet brugt og misbrugt af fodboldfans, nazister og smørproducenter.

Tag på togt med Sarah Croix, arkæolog og lektor ved Aarhus Universitet. Tiden er kommet til at få skilt vikingeskæg fra vikingesnot.

Den sidste viking: 1066

Kristian Hvidtfelt Nielsen

Med hele ti videnskabelige nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra læge Niels Finsen i 1903 til kemiker Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement. De danske ”nobeller” har alle markeret sig som formidable forskere og brillante banebrydere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne: Her går det godt – send flere penge! Nobelprisen varetages i dag af et omfattende system med fond, museum og eget mediehus, og prisen kan have betydelige politiske og økonomiske konsekvenser. Det er derfor aldrig ligegyldigt, hvem den næste nobelpris går til.

Tag til prisfest med Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Aarhus Universitet, og kom tæt på de danske laureater.

Nobelprisen går til ...: 1903

Nina Koefoed

Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige rækker mod Amalienborg. Unge som gamle var de mødt op for at markere, at årtiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formåen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihærdige kvindesagsforkæmpere væltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.

Sæt kryds ved Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder på Aarhus Universitet.

Kvinderne får stemmeret: 1915

Peter Krogsted Nielsen

Krige, konflikter og forfølgelser har gennem tiden fået tusindvis af mennesker til at sætte kurs mod Danmark. En ny udlændingelov i 1952 fastsatte de regler, der har formet ”de fremmedes ” liv: Nogle er velkomne, andre er ikke. Nogle kan blive, andre skal ”hjem ” . Flygtninge er strømmet til fra hele verden i båd, bil og til fods – eller på en hjemmelavet vandcykel. De har forladt alt, de kender, i håbet om at kunne få beskyttelse mod forfølgelse og tortur , og de har trodset druknedød og samvittighedsløse soldater. For både 1700-tallets huguenotter og nutidens syriske og ukrainske krigsflygtninge har det været et spørgsmål om liv eller død – for Danmark er det et spørgsmål om, hvor grænsen skal gå. Følg i flygtningenes fodspor, når historiker Peter Krogsted Nielsen beretter om mennesker , der har risikeret alt på rejsen mod sikkerhed og fred.

Flugten til Danmark: 1952

Claus Møller Jørgensen

I 1850 var der royalt bryllup i Frederiksborg Slotskirke. Men det var en usædvanlig brudefærd, for den foregik bag lukkede døre, og bruden var af borgerlig byrd. Louise Rasmussen og Frederik 7., der besteg tronen to år tidligere, havde kendt hinanden siden kronprinsens unge udsvævende dage, da hun var balletdanser og hans nære ven avisudgiveren Carl Berlings elskerinde. Ægteskabet, der forargede vidt og bredt, ophøjede Louise til lensgrevinde af Danner, og hun og ekskæresten, nu kammerherre, fik betydelig indflydelse på kongen. Triumviratet var et konstant stridspunkt i dansk politik årtiet igennem og førte til flere stormfulde regeringskriser.

Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, skildrer trekantdramaet, der satte følelserne i kog på Christiansborg og gjorde livet svært for den forelskede konge.

Kongen og grevinden: 1850

Bjørn Poulsen

I dag er strøget i mange byer mennesketomt, og shopping henlagt til megacentre og nettet. I middelalderen og helt frem i 1800-tallet var torvet et naturligt samlingspunkt for handel og liv. Her solgte bonden korn og flæsk, og købmanden præsenterede fristende luksusvarer fra fremmede himmelstrøg.

Byer angiver ofte og med stor stolthed regenter som deres officielle grundlæggere. Især Erik af Pommern er kendt som bystifter og manden bag købstædernes monopol med sin kanoniserede købstadsforordning fra 1422. Men det var ikke kongers kolde dekreter, der skabte og udviklede bysamfundene. Handel, håndværk og borgernes eget styre var mindst lige så afgørende kræfter i den urbane udvikling.

Tag til torvedag med Bjørn Poulsen, professor på Aarhus Universitet, i middelalderens små og store stæder.

100 danmarkshistorier - Bogserien

100 danmarkshistorier - Bogserien

100 danmarkshistorier-bøgerne i rækkefølge

Lyt når som helst, hvor som helst