Prostitution, II: Få uger efter at Pia Christensen var stukket af fra et bordel, blev hun passet op af bagmænd og forsøgt slået ihjel. Forinden havde Pia igennem seks år solgt sin krop, mens andre tjente penge på hendes ydelser. Hjemme havde hun fire børn, som hun dårligt havde tid og overskud til at tage sig af. I anden time er socialordfører Benedikte Kiær (MF) gæst for at debattere et helt nyt beslutningsforslag, der skal forbedre forholdene for prostituerede. Vært: Lisbeth Zornig Andersen, Producer: Mikkel Clausen
Zornigs Zone
Et program af det udsatte Danmark.
Zornigs Zone tager dig med ind bag parcelhusets ligusterhæk, ghettoens betonmur og landsbysamfundets overfladiske idyl. Fra nordkystens prostituerede til provinsens narkobander. Fra den incestramte familie på landet til det lukkede fængsel i forstaden.
Vi taler med alle, som lever på kanten af vores samfund.
Dem hvis liv er formet af misbrug, svigt, sygdom eller fattigdom, men også af kærlighed, drivkraft og håb om en bedre tilværelse.
Lisbeth Malene Zornig Andersen er en dansk økonom, dokumentarist, forfatter og debattør. Hun blev landskendt for selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn (2011) og den efterfølgende dokumentarfilm Min barndom i helvede (2012), hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor med sin oplevelse af en barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb.