Prostitution, III: Da Lita Malmberg som 20-årig indrykkede en annonce bagerst i Ekstra Bladet, blev det startskuddet til syv år som escortpige. Fra Mellemøstens oliemillionærer til forstadens familiefædre på Københavnske hoteller. I dag har hun svært ved at indgå i relationer til andre mennesker. Poul Madsen er chefredaktør på Ekstra Bladet. I anden time forklarer han, hvorfor annoncerne har en berettigelse, og hvordan han sammen med avisen, har været med til at afsløre menneskehandel og rufferi. Vært: Lisbeth Zornig Andersen, Producer: Mikkel Clausen
Zornigs Zone
Et program af det udsatte Danmark.
Zornigs Zone tager dig med ind bag parcelhusets ligusterhæk, ghettoens betonmur og landsbysamfundets overfladiske idyl. Fra nordkystens prostituerede til provinsens narkobander. Fra den incestramte familie på landet til det lukkede fængsel i forstaden.
Vi taler med alle, som lever på kanten af vores samfund.
Dem hvis liv er formet af misbrug, svigt, sygdom eller fattigdom, men også af kærlighed, drivkraft og håb om en bedre tilværelse.
Lisbeth Malene Zornig Andersen er en dansk økonom, dokumentarist, forfatter og debattør. Hun blev landskendt for selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn (2011) og den efterfølgende dokumentarfilm Min barndom i helvede (2012), hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor med sin oplevelse af en barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb.