Supertrends

Supertrends

0 Anmeldelser
0
Afsnit
108
Gns. varighed
40M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Økonomi & Business

Velkommen til programmet fra Dansk Erhverv, der nysgerrigt vil undersøge alle de tendenser, der kommer til at vende vores alles liv på hovedet. I denne programrække vil fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og iværksætter og forfatter Lars Tvede kigge ind i fremtiden for at se, hvilke tendenser, der lige om lidt vil skylle ind over os alle. Ved hjælp af Lars Tvedes Supertrendmaskine får vi masser af bud på, hvilke trends, der kommer til at ændre måden vi kommer til at leve på. Velkommen til fremtiden.

Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø Tidsmaskinen Supertrends: Lars Tvede Producent: Podcom Consult ved Kim Pihl-Vester Udgiver: Dansk Erhverv

Episodes

  • Fremtidens klimapolitik: Hvad skal virksomheder tage ansvar for mod 2050?
    Fremtidens klimapolitik: Hvad skal virksomheder tage ansvar for mod 2050?EU drejer mod højre, og den grønne regulering er under pres. Men klimaforandringerne holder ikke pause. De påvirker natur og virksomhedernes forsyningskæder, samtidig med at AI øger behovet for energi og sætter ild i globale magtkampe. I Supertrends ser vi på, hvordan biodiversitet, AI’s voksende energibehov og et nyt fokus på beredskab vil ændre virksomheders ansvar. Stine Bosse giver sit perspektiv fra Europa-Parlamentet. Louise Krüger Kofoed fortæller, hvordan klimaforandringer påvirker ALK’s adgang til naturens pollen. Ellen Marie Friis Johansen fra Dansk Erhverv ser på virksomhedernes behov for klare rammer og robuste værdikæder. Lars Tvede bidrager med sin tidslinje for ansvarlig kapitalisme, og vi hører et klip med Sarah Schaefer om bæredygtighedens rolle i globale virksomheder. Hvad sker der med virksomhedernes klimaansvar, når politikken skifter retning, men fremtidens risici bliver større? Og hvordan ser ansvarlig kapitalisme ud mod 2050? Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Stine Bosse - LinkedIn Louise Krüger Kofoed - LinkedIn Ellen Marie Friis Johansen - LinkedIn Sarah Schaefer - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    108|41M
  • Alle bliver snydt i fremtiden!
    Alle bliver snydt i fremtiden!Min mor fik kærlige beskeder fra Leonardo DiCaprio, min mand fik en opkrævning for manglende porto og en masse folkemødegæster blev ramt af falske p-afgifter. Alle bliver snydt! Og når svindlen rammer, spørger vi ofte: Hvem klikkede? Og hvorfor tænkte de sig ikke om? Joen Magieres fra Dansk Erhverv mener, at vi skal stille et vigtigere spørgsmål: Hvad gjorde vi bagefter? For et cyberangreb er ikke kun et problem for IT-afdelingen. Det kan standse hele virksomheden. Frem mod 2050 bliver det endnu sværere at stole på en stemme, en video eller en besked fra en kendt afsender. Vi kan ikke pakke os ind i 100 procent sikkerhed. Vi kan øve os i at opdage angreb, have et safe word, begrænse skaden og holde hverdagen i gang. Sammen med Kristoffer Rosenmeier og kriseforhandler Michael Sjøberg taler vi om fremtiden for deepfakes, AI-agenter, geopolitik og digital afpresning. Og så tager vi det helt konkrete spørgsmål med hjem: Hvis systemerne går ned klokken ni, hvor er du så klokken ni minutter over ni? Hvem henter børnene, og hvem skaffer toiletpapir? Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Joen Magieres - LinkedIn Michael Sjøberg - LinkedIn Kristoffer Rosenmeier - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    107|38M
  • Lillevirke - en dansk industriby i 2050
    Lillevirke - en dansk industriby i 2050Lillevirke findes ikke på Danmarkskortet. Endnu! Det er et bud på den danske industriby i 2050. En by, hvor virksomheder ikke kun producerer varer, men også energi, ressourcer, kompetencer og lokalt liv. Her har bilen et bijob som batteri for elnettet. Datacentre deler deres overskudsvarme. Restprodukter fra øl bliver til ”bygolade”. Reparationscaféen er blevet kritisk infrastruktur. Og på byens cobotlegeplads lærer børn, seniorer og klimamigranter at arbejde sammen med robotter. Selv CO₂-anlægget skal multitaske: Lagre CO₂, beskytte byen mod stormflod og skabe plads til et kulturhus. Det lyder næsten for godt til at være sandt. For kan grøn industri, mennesker og natur virkelig leve i samme økosystem? Eller ender Lillevirke som en dyr, grøn økoghetto? Og hvad sker der, hvis AI og fuldautomatiske ”dark factories” gør de lokale fællesskaber overflødige? Hør, hvorfor fremtidens konkurrencekraft ikke skabes af den stærkeste virksomhed men af den industriby, der er bedst til at gribe samarbejdsmulighederne. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Andreas Korntved Mortensen - LinkedIn Ulrich Bang - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    106|41M
  • Fremtidens reklame: Din nye bedste ven vil sælge dig noget
    Fremtidens reklame: Din nye bedste ven vil sælge dig nogetReklamer plejede at afbryde filmen. I 2050 bliver de filmen. Skabt til dig i realtid. Justeret efter dit blik, dit humør og dine svage øjeblikke. Men hvis du er meget rig kommer du måske aldrig til at se reklamen. Din personlige AI-agent køber mælk, tøj og ferier for dig og lukker døren for brands, den ikke stoler på. Velkommen til reklamens fremtid. AI skal overbevise AI med fakta. Men brands skal stadig forføre mennesker med følelser, humor og kreativitet og give os det, vi ikke vidste vi havde brug for. Vi taler om hvorfor hyperpersonalisering kan være anti-brand. For hvis en reklame kun giver mening for dig, smadrer den fællesskabet! Fra Polle fra Snave og Jellycat til Nike, kinesiske AI-influencere og Metas ”creep-briller”. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Peter Stenbæk - LinkedIn Tobias Enné - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    105|46M
  • Humanoide robotter: Når AI får arme og ben
    Humanoide robotter: Når AI får arme og benAI er ved at rejse sig fra skærmen.Den får arme, ben, hænder – og måske et ansigt, vi instinktivt knytter os til. I Føtex undersøger man allerede, om humanoide robotter kan fylde varer på hylderne og overtage tunge, ensformige opgaver. Men kan robotten færdes sikkert mellem kunderne? Hvem har ansvaret, hvis den fejler? Og vil medarbejderne opleve den som en hjælper eller en konkurrent? Mod 2050 kan den humanoide robot blive den fysiske verdens svar på smartphonen: En platform, der downloader nye færdigheder og deler dem med millioner af andre robotter.Vinder de specialiserede maskiner? Eller bliver fremtidens vigtigste robot en del af vores egen krop? Vi spørger også: Skal en robot simulere smerte for at lære børn empati? Hvem ejer de data, robotten indsamler i vores hjem? Og vil den perfekte robot få os til at længes efter menneskelige fejl? Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Søren Peter Johansen - LinkedIn Simon Kudsk - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    104|41M
  • Plastik Fantastic?
    Plastik Fantastic?Plastik var engang selve symbolet på fremskridt: Billigt, fleksibelt, hygiejnisk ja helt genialt! Men hvad gør vi, når fortidens vidundermateriale er blevet et af fremtidens største problemer? I denne episode af Supertrends spørger vi, om vi i 2050 kommer til at se tilbage og tænke: Hvordan kunne vi bygge et helt samfund op omkring et materiale, vi ikke havde tænkt helt til ende? For plastik er langt mere end emballage. Det er supermarkedets største hack til langtidsopbevaring, sundhedsvæsenets arbejdsmotor, fast fashion’s rygrad, kunstgræsbanens sorte granulat og kilde til mikroplast, kemikalier og nye sundhedsbekymringer. Sammen med Kristian Syberg, fra RUC, Andreas Hastrup Clemmensen fra Dansk Erhverv, Thomas Roland fra Coop og Lars Tvede kigger Liselotte Lyngsø på plastikkens tredobling mod 2050. Kan vi overhovedet undvære plastik? Bliver fremtidens vindervirksomheder dem, der bruger mindre, klogere eller andre typer plast? Hvorfor blev genanvendelse ikke den mirakelkur, vi ofte drømte om?Og skal vi i virkeligheden lære at leve med plastik på en helt ny måde? Det handler om din sundhed, vores klima, convenience, forsyningssikkerhed, affald, teknologi og om hvilken plastik vil fremtidens forbruger vil acceptere. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Kristian Syberg - LinkedIn Thomas Roland - LinkedIn Andreas Hastrup Clemmensen - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    103|46M
  • Fremtidens Lufthavn
    Fremtidens LufthavnHvordan ser fremtidens lufthavn ud, når flere mennesker rejser, sikkerhedskravene stiger, AI følger alle vores bevægelser, flyene bliver grønnere, bagagen kører selv og passagererne ikke kun vil hurtigt frem, men også føle sig trygge, inspirerede og set? Flyv med til fremtidens lufthavn sammen med Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i CPH, og Lars Tvede, der som altid åbner for 2050 tidsmaskinen. Lufthavnen er førstehåndsindtryk, kritisk infrastruktur, en handelsplads, masser af arbejdspladser og pakket med oplevelser.Fra at være et sted, vi skal igennem, så bliver den til et sted, vi skal mærke. Mod 2050 forandrer lufthavnen sig fra sikkerhedssystemer til følelsesdesign og intelligent flow, hvor ALT monitoreres! Vi taler om Københavns Lufthavn som Danmarks visitkort til kunst og kultur, om human touch i en mere automatiseret verden, om lounges, hunderejser, selvkørende biler, European Single Sky, fællesskaber for forretningsrejsende, fremtidens flybrændstoffer og mikrolufthavne til droner. Fremtidens bedste lufthavn bliver ikke den mest perfekte men den der bedst kombinerer sikkerhed, effektivitet, varme, identitet og magi. Glæd dig til at komme på den helt store rundrejse: * Få en åndelig krammer i sikkerhedskontrollen * Nyd mange flere lounges til alle typer af rejsende * Bliv hentet og bragt af selvkørende biler * Få styr på om ultrafine partikler er farlige at bo i nærheden af * Balancer flyskam med væksten i global rejseaktivitet Forestil dig København i 2050 som en attraktiv hub i en verden med et voksende antal megalufthavne. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Peter Krogsgaard - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    102|37M
  • Fremtidens fleksible arbejdsliv: Skabt af mangfoldighed eller styret af strategi?
    Fremtidens fleksible arbejdsliv: Skabt af mangfoldighed eller styret af strategi?Hvad mangler virksomheder mest i? Gode medarbejdere? Tålmodig kapital? Nye markedsmuligheder? Ifølge The Economist er svaret langt mere lavpraktisk: Flere mødelokaler.Efter Corona barberede mange virksomheder kvadratmeterne ned, fordi hjemmearbejde blev det nye sort. Nu kaldes medarbejderne tilbage nogle steder fem dage om ugen. På nær de unge der skal on-boardes og lederne er fleksibilitet blevet en dealbreaker! Så hvordan balancerer vi behovet for fysiske møder, fællesskab, kultur og kundekontakt med ønsket om frihed til selv at vælge hvor, hvornår og hvordan vi arbejder? Det hybride arbejdsliv er det følsomme emne i denne episode af Supertrends. Hanne Kristensen, partner i Genitor, visualiserer en fremtid formet af medasrbejdernes forskelligheder og potentialer. Ledelsesrådgiver, oplægsholder og forfatter Tune Hein er overbevist om, at strategien vil- og skal - komme først. Vi designer arbejdslivet efter virksomhedens mål. Og som altid er Lars Tvede med fra Supertrends-tidsmaskinen med sine bud på, hvordan arbejdsformer, teknologi og organisationer vil udvikle sig frem mod 2050. Vi taler om, hvorfor “to hjemmearbejdsdage om ugen” sjældent er et strategisk svar, hvorfor kontoret kan være alt fra socialt batteri til innovationshub, hvorfor nogle virksomheder bliver mere virtuelle, mens andre får brug for endnu stærkere fysiske fællesskaber og hvordan AI kan forandre ledelse, dømmekraft, måden vi samarbejder på og antal af medarbejdere.Fremtidens fleksibilitet bliver ikke et spørgsmål om hvor mange dage skal vi være på kontoret - Men et resultat af det vi ønsker at bygge.T ake-away: Et anderledes udgangspunkt for snakken om det hybride arbejdsliv Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Hanne Kristensen - LinkedIn Tune Hein - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    101|33M
  • Gefion: Danmarks supercomputer
    Gefion: Danmarks supercomputerHvem kontrollerer fremtidens intelligens? Og hvad bliver muligt, når Danmark får sin egen AI-supercomputer? I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor Gefion kan blive en af Danmarks vigtigste infrastrukturer mod 2050. For supercomputere handler ikke kun om chips, regnekraft og teknik. De handler om innovation, sundhed, konkurrenceevne og digital suverænitet. Med i studiet er: Ulrik Nicolai de Lichtenberg, Director, Scientific Projects hos Gefion, som forklarer, hvorfor Danmark har brug for sin egen AI-regnekraft, og hvordan Gefion fungerer som en slags andelsmejeri for compute, hvor forskere, virksomheder og startups får adgang til kapacitet, de ellers aldrig ville kunne løfte alene. Karina Banasik, Associate Professor ved Department of Obstetriks og Gynækologi, Amager-Hvidovre Hospital, som fortæller, hvordan Gefion allerede accelererer forskning i kvindesundhed - blandt andet AI-analyser af 3D-scanninger, der kan skabe ny viden om sygdomme som adenomyose og endometriose. Frederikke Saaby, branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv, som sætter Gefion ind i et større erhvervspolitisk perspektiv: Hvordan får også små og mellemstore virksomheder adgang til avanceret AI? Og kan dansk infrastruktur blive en konkurrencefordel i en verden præget af teknologisk afhængighed? Undervejs besøger vi Lars Tvede, forfatter og ophavsmand til Supertrends-tidsmaskinen, som ser frem mod 2050: Supercomputere vil fortsat være afgørende for de største gennembrud – men samtidig vil mere avanceret AI rykke helt ud på vores laptops og mobiltelefoner – og uden bedre software bliver kvantitet lige meget.Hør blandt andet om: • Hvorfor cloud ikke er det samme som en supercomputer • Hvordan Gefion kan styrke dansk og europæisk digital suverænitet • AI, der gør vejrudsigter 75 gange hurtigere • Landbrugsteknologi, der bliver 63 % bedre til lokale vejrudsigter • AI-modeller, der kan analysere millioner af hjernescanninger – kur mod Alzheimers? • Nye muligheder for lægemidler, enzymer, materialer, klima og infrastruktur • Hvorfor Danmarks dybe sundhedsdata kan blive en strategisk fordel • Og om Gefion kan være med til at lukke det historiske vidensgab i kvinders sundhed Gefion er blevet til i et offentligt-privat samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og EIFO og spørgsmålet bliver, hvor langt Danmarks nye regnekraft kan løfte os? Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Ulrik Nicolai de Lichtenberg - LinkedIn Karina Banasik - LinkedIn Frederikke Saaby - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    100|39M
  • Kampen om arbejdskraften: Hvem skal holde Danmark i gang mod 2050?
    Kampen om arbejdskraften: Hvem skal holde Danmark i gang mod 2050?Fertiliteten falder, vi bliver flere ældre, og de lande, vi traditionelt har rekrutteret arbejdskraft fra, står med samme problem. Polen, Rumænien og Tyskland får markant færre i den arbejdsdygtige alder. Samtidig bliver talenterne mere mobile: De dygtigste vælger i stigende grad selv, hvor i verden de vil bo og arbejde. I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvad den demografiske modvind betyder for Danmark, virksomhederne og velfærdsstaten. Med i studiet er: Rune Lindahl-Jacobsen, Professor i Demografi og Epidemiologi hos Syddansk Universitet, som forklarer, hvorfor indvandring allerede i dag betyder langt mere for befolkningstilvæksten end fødselsoverskuddet og hvorfor lav fertilitet er et problem, vi først lige er begyndt at forstå. Brian Mikkelsen direktør i Dansk Erhverv, som advarer om, at mangel på internationale kollegaer kan koste både vækst, innovation og velfærd. Og Lars Tvede tager os med i Supertrendsmaskinen og spørger: Kan AI og robotter afhjælpe manglen på arbejdskraft og hvem vinder kampen om arbejdskraft?Samtalen kredser om et af de mest afgørende spørgsmål for Danmark frem mod 2050:Kan vi bevare vores virksomheder, vores velfærd og vores videnssamfund, hvis vi ikke bliver langt bedre til at tiltrække og fastholde mennesker udefra?Hør om: • de 400.000 internationale kollegaer i Danmark, som bidrager massivt til økonomien • SOSU-området, hvor nye medarbejdere i overvældende grad kommer fra udlandet • hvorfor Danmark er god til at ansætte internationale medarbejdere men dårligere til at invitere dem med i fællesskaber og fritid • erhvervspolitik i stigende grad også bliver fertilitetspolitik • hvorfor vi i snit får et barn mindre end det vi drømmer om Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Brian Mikkelsen - LinkedIn Rune Lindahl-Jacobsen - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn
    99|41M

Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
Cover for Fremtidens klimapolitik: Hvad skal virksomheder tage ansvar for mod 2050?

Andre har også lyttet til ...