I et særafsnit præsenterer Andreas første del af en historie for to udvalgte gæster... Freya og Marius Illum
Paul besluttede fra en tidlig alder at ingen skulle bestemme over ham. Det førte til et liv på kant med alle autoriteter, verden kunne byde ham - om det var hans forældre, reformskoler, politiet eller fængsler...
På Stribe - din seriemorderpodcast
Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.
Christoffer Greenfort & Andreas Illum er erfarne inden for True Crime-genren med mere end 200 afsnit om seriemorderes liv, gerninger og mentale tilstand.
Andreas Illum er uddannet i medicin og teknologi fra DTU, og Christoffer Greenfort har en uddannelse i Jura fra Københavns universitet.