Douglas Clark blev født d. 10. marts 1948 i staten Pennsylvania i USA. I dette første afsnit om seriemorderen Douglas Clark ser vært Florence McLean nærmere på Clarks barn- og ungdom igennem de breve som han har skrevet til hende. Vi følger ham på skoler rundt om i verden, hvor han har svært ved at knytte stærke bånd, da familien efter sigende flytter konstant på grund af farens arbejde i den amerikanske flåde. Med i studiet for at hjælpe med at forstå børns tidlige behov er Janne Taboori Kraft der er speciallæge i børn- og ungepsykiatri.
Vært: Florence McLean
Gæst: Janne Taboori Kraft
Manus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk Carstensen
I rollen som Douglas Clark: Mads M. Nielsen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Mennesket bag monsteret
Hvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Men det er præcis det, som psykolog og criminal profiler, Florence McLean, gør i podcastserien 'Mennesket bag monsteret', når hun undersøger hvad der får et menneske til at slå ihjel.
I anden sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' undersøger Florence McLean hvorfor amerikanske Douglas Clark blev seriemorder. Clark blev, sammen med sin medsammensvorne Carol Bundy, også kendt som "The Sunset Strip Killers" og sammen slog de flere unge kvinder ihjel i Los Angeles i starten af 1980'erne på ganske kort tid. Clark blev anholdt og dømt for seks mord, men insisterede resten af sit liv på, at han var uskyldigt dømt. Hvorfor slog Douglas Clark ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.
Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark