Marianne Davidsen-Nielsen er i dette afsnit repræsenteret af sin datter Marie Davidsen-Nielsen. Vi skaber plads til at tale om noget af alt det Marianne Davidsen-Nielsen har bygget op i sin karriere som Psykoterapeut, underviser og forfatter*. Marie har selv valgt den psykologiske karrierevej, for hun er Autoriseret Psykolog med speciale i børn og unge og derfor griber jeg chancen for at høre om hendes område også, så du kan se frem til at høre om hendes arbejde med børn og unge og særligt metoden Sandplay. Det er et RIGT afsnit, så giv dig selv tiden, tid forbindes med stenbuk/saturn da det strukterer og organiserer hen til målet... og hvis du vil i mål med at blive både klogere og varmere i hjertet, så Velkommen til en samtale som endda ender i en refleksion om at miste og at forbinde sig påny i et ægte møde. *Bøgerne er "Den nødvendige smerte: om tab, sorg, og adskillelsesangst" af Nini Leick, Marianne Davidsen-Nielsen og "Blandt Løver: om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed" af Marianne Davidsen-Nielsen LYT MED NÅR TALER OM: -Livet er fyldt med ambivalens -Stenbukkens stabiliserende af-dramatiserende effekt -Når man tør give slip, opstår der noget nyt -De forskellige skam-lag i os -Vædder-stenbukke arketyperne og som man ofte ser i familier er der en berøring af månen hos den ene til den andens måneknude. -Sorgbearbejdning med voksne versus det Marie Davidsen-Nielsen laver med børn -Indefra ud metoder med nærvær, leg, nuet -Forskellige måder at erkende på (mentalt eller følsomt) og bearbejdelse der healer gennem legen og bevidning fremfor kun samtalen -Forsvarsmekanismer der sænkes -Vi nævner også tab i forbindelse med alderdom/sygdom men det er også meget særligt, for den slags har Marianne nemlig skrevet om i sine bøger, hvor at nu er hun selv i lignende situation af dem hun har arbejdet så indgående med. -Vi taler også om Maries arbejde med meditation hvor hun har betragtninger omkring det præstationsløse hav Jeg har også lyst at dele 2 flere citater - det er så fra moder løvinden- her: "Ubevidst er der mennesker som ikke magter at mærke adskillelse af frygt for det ukendte, frygt for kaos og for det ukontrollerbare liv. Så længe man holder fast i det der var, bevarer man en slags kontrol, og så er det muligt at udskyde sorgen. Forsvarsmekanismerne giver således ro, og ingen af os kunne leve i balance uden en fleksibel evne til at kunne fortrænge, forskyde, fornægte tilværelsens barske vilkår, og det kan man ikke mindst have brug for, når man har mistet nogen eller noget, man er knyttet til. Forsvarsmekanismerne medfører imidlertid altid et forbrug af livsenergi. Jo mere energi, man skal bruge på at forsinke, udskyde eller undgå sorgen, jo mindre bliver der tilbage at finde vej i den forandrede tilværelse. (....) I litteraturen kaldes undgået sorg også for uforløst, fortrængt eller maskeret sorg. Ved undgået sorg er det således vanligtvis sorgterapi, der er brug for." og: "Bemærkninger som "Så, så nu må du ikke se så sort på det", "Det skal nok gå alt sammen" kommer måske til at bremse den samtale, den syge har brug for, for at kunne slippe noget af sin angst. Når man forstår sammenhænge mellem håb og glæde og evnen til at afgifte angsten for sygdommens mulige konsekvenser, så er der vej at finde i det ukendte terræn omkring livstroende sygdom, et terræn, som kan skræmme enhver. Det gælder for dem, der rammes af alvorlige sygdomme, deres pårørende og de læger, sygeplejersker og andre faggrupper, som færdes vor håbet og så afgørende for livskvaliteten. Med andre ord: i sorgen over det, man risikerer at miste, ligger kimen til glæden over det, man har. Gennem sorgen over det, man har mistet, udvikles håbet om det, man kan få fremover." Selvfølgelig oplever jeg det som en meget hjælpsom bog, "Den nødvendige Smerte" sikkert uanset hvilken udgave, du får fat i. Tak for at læse og lytte med !! LINKS: Video udgaven af denne samtale: https://www.youtube.com/watch?v=3cTxtmHZJXM Marie Davidsen-Nielsen: https://www.mariedn.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/