Den hårdeste vinter i 15 år har for alvor testet vintersæden – men hvad betyder det for foråret? I denne udgave af Såsædsmagasinet ser Anders og Jacob nærmere på bl.a. markens beskaffenhed og sæsonens gødningsstrategier, og gør status på flexhybridrug og vigtige deadlines. Ken er desværre forhindret, så Lars Andersen, project manager hos KWS, træder ind som medvært og dykker på Kens vegne ned i foderoer - og gør os klogere på markvalg, reaktionstal, såbed og risikoen for stokløbere. Derudover gives konkrete bud på kvælstofstrategi frem mod den nye regulering – og hvorfor det kan betale sig at lave egne forsøg allerede i år. Som altid rundes der af med en quiz.
Velkommen til Såsædsmagasinet, hvor dine værter Jacob Nymand, Ken Brink og Anders Lau tager fat i emnet "såsæd" og alt hvad der hører til. Såsædsmagasinet udkommer den første fredag hver måned og præsenteres i samarbejde med KWS. Rigtig god fornøjelse!