I denne episode af Planteavlerne får Anders og Finn besøg af Lars Grøn, der er kåret som årets griseelev og er i gang med agrarøkonomuddannelsen på Dalum. Lars fortæller om at vokse op på en familiebedrift på Fyn med både griseproduktion og planteavl, og om hvorfor gårdbutikken blev lukket til fordel for en mere traditionel drift. Samtalen kredser om arbejdsglæde, økonomi, gamle maskiner, uddannelsesvalg og realismen i at få en bedrift til at hænge sammen i hverdagen. Vi taler også om unges syn på landbrugets fremtid, politisk pres og hvorfor kærligheden til både dyr og planter stadig fylder mest. Episoden er første del af to med Lars, hvor næste afsnit dykker ned i elefantgræs som en mulig fremtidig afgrøde.
Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med Yara & KWS.