Denne gang tager Finn og Anders temperaturen på markerne sammen med Jonas Johansen fra SAGRO. De dykker ned i aktuelle beslutninger om svampebekæmpelse i raps, vækstregulering og ukrudtsstrategi i både vintersæd og vårsæd – og diskuterer, hvad der egentlig kan betale sig i en sæson med høje priser og varierende vejr. Samtidig fortæller Jonas om sit eget planteavlseventyr med fokus på højværdiafgrøder som græskar og jordbær, og hvad det kræver at skabe økonomi på færre hektar.
Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med SAGRO & Nordic Microbes.