Til årets juleafslutning har vi inviteret tre gode venner af programmet. Mads Mortensen fra SAGRO, Preben Tang fra Vestjyllands Andel og mælkeproducent Kristian Ventzel runder året af med et tilbageblik på hele sæson 2025. Vi lægger ud med en snak om Bovaer, som siden oktober har skabt masser af debat. Kristian har blandet sig i debatten på sociale medier, for han har haft nogle dårlige oplevelser, selvom han ikke har været i nærheden af fuld dosis. Preben og Mads har selvfølgelig fulgt med i erfaringerne med tilsætningsstoffet ude hos kunderne, og tilbagemeldingerne er meget blandede. Vi skal også tale om rekordhøje produktionstal i malkestaldene, afregningspriser der toppede - og nu er i nedadgående trend, Bluetongue og andre af årets op- og nedture.
Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Healthy Cow og NutriFair.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
