I denne udgave af Fjerkræmagasinet fortsætter Anders Lau og Jesper Kjærulff rejsen gennem kyllingeproduktionen – denne gang med fokus på hverdagen ude hos producenten. I studiet har de besøg af kyllingeproducent Mathias Højgaard, som fortæller om livet med slagtekyllinger, optimering af foderforbrug og arbejdet med op til 58.000 kyllinger pr. rotation. Samtalen kommer omkring alt fra temperaturstyring og daglige rutiner i stalden til hygiejne, salmonellakontrol og økonomien bag produktionen. Samtidig giver Mathias et ærligt indblik i, hvorfor detaljerne – helt ned til decimaler og små justeringer – kan gøre forskellen på bundlinjen.
Velkommen til Fjerkræmagasinet, hvor Anders Lau sammen med Jesper Kjærulff Hansen nørder i alt det, der rør sig indenfor fjerkræbranchen. Fjerkræmagasinet udkommer som udgangspunkt den anden onsdag hver måned, og præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard. God fornøjelse!