Mad er et område, hvor pseudovidenskab stortrives! For hvorfor bliver idéer som “sukker er gift,” “gluten er farligt for alle” og “du må kun spise det, du kan udtale” ved med at leve, selvom forskningen ofte siger noget andet?
Vi taler om, hvorfor vi har nemmere ved at tro på influencers end på forskere og hvorfor følelsen af “jeg mærker det jo på min egen krop” nogle gange kan være mere vildledende end vi tror. Hvorfor føles et før-og-efter-billede af en influencer, der har tabt 10 kg, mere overbevisende end en videnskabelig artikel om, at vægttab er multifaktorielt og ikke kun handler om kalorier?
Og selvom vi godt kender til faldgruberne, kommer vi alligevel selv til at blive fanget af og til. For det er svært ikke at reproducere madmyter og velmenende råd, vi selv er vokset op med, især når de føles trygge, velkendte og kontrollerbare.
Til sidst deler vi, hvordan vi selv forsøger at navigere i ernæringsjunglen og hvad vi gør, når vi mærker, at regler, madfrygt eller “rene” løsninger begynder at tage overhånd.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark