Ondt i skatten

Ondt i skatten

0 Anmeldelser
0
Afsnit
5 of 20
Længde
54M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Økonomi & Business

Systemet er brudt totalt sammen: Den manglende skatteopkrævning i Danmark har på rekordtid udviklet sig til en så trussel mod velfærdsstaten, at intet andet i dansk politik kan diskuteres meningsfuldt, før proppen igen er sat i badekaret. Hør to af dem, der har været involveret i opløsning i Skat: Formand for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise og formand for HK/Stat Rita Bundgaard diskuterer den kædeeksplosion af kortsigtede nedskæringer og dysfunktionelle automatiseringer, som Skat har været tvunget igennem

i de senere år. Hvad har medarbejderne egentlig tænkt, før skandalerne er

blevet afsløret? Hvad er det helt konkret, der er gået så galt? Og hvad kan og skal der gøres nu? Står Skat overhovedet til at kunne reddes?

Sendt første gang i Det Røde Felt den 9. januar 2017.

Jagten på den forsvundne skat

Pengene er fosset ud af den danske statskasse. Og gør det desværre stadig. Siden Venstre i 00’erne indledte ét af danmarkshistoriens største og mest hasarderede administrative eksperimenter med samtidig digitalisering og centralisering af skatteinddrivelsen, er det danske skattevæsen brudt sammen: Skat er gået i total opløsning i et spindelvæv af uduelig ledelse, politiske rævekager og djævelske it-systemer.

Lyt til podcasten ‘Jagten på den forsvundne skat’, hvor vært for Det Røde Felt, Lars Trier Mogensen, forsøger at opklare gåderne: Hvorfor er pengene forsvundet? Hvem åbnede statskassen op på vid gab? Og hvem har ansvaret nu? Podcasten ‘Jagten på den forsvundne skat’ rummer alt tænkeligt dramatisk sprængkraft med globale gangsterbander, korrupte kontorfuldmægtige og ideologiske hedsporer i ministerkontorerne.

En hvirvelstrøm af inkompetence, ressourcemangel og naivitet har gennem årene kostet skatteyderne milliarder og atter milliarder. Hør med helt fra begyndelsen og tag med på en på alle måder ulykkelig skattejagt.

‘Jagten på den forsvundne skat’ er en samling af indslag, som har været bragt i Det Røde Felt.

Lars Trier Mogensen er en dansk politisk kommentator, redaktør, debattør og forfatter. Han er radiovært på P1 og skriver fast politiske analyser på Dagbladet Information.


Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
Cover for Ondt i skatten

Other podcasts you might like ...