I dette afsnit medvirker jeg i Charlotte Heje Haases podcast 'Skab Dig' - om ADHD og selvmedfølelse.
Meget personlig og ærlig deling, hvor du bliver klogere på både ADHD, compassion og ACT.
Charlotte er på en åbenhjertig, personlig rejse, hvor hun gavmildt deler ud af sine inderste tanker - i sin undersøgelse af, om hun mon har ADHD. Det har ledt til selvransagelse - og til denne meget fine samtale.
Her deler jeg, Cleoh Søndergaard, hudløst ærligt om mig selv og mit forhold til min ADHD-følgesvend.
For selvom man er psykolog, kan man også være neurodivergent. Ved at turde dele mine sårbarheder håber jeg at jeg i dette afsnit kan være et forbillede - i at turde stå i sin usikkerheder, med selvtillid og selvomsorg.
Undervejs i afsnittene kan du også høre Charlottes reaktioner, også når hun sårbart og kærligt møder nye erkendelser undervejs i samtalen. Derfor er det en meget fin og ærlig samtale.
Du kan høre Charlottes podcast 'Skab Dig' her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515
INDSIGT med Cleoh - Samtaler om Psykologi
I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling! Din vært er Cleoh Dharma Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med psykoterapi og supervision inden for det kliniske felt. I 'Indsigt med Cleoh' inviterer hun sine kolleger i studiet til samtaler om psykologi, psykoterapi og selvudvikling.
INDSIGT handler både om at kigge indad, at få et nyt perspektiv og kunne se nye muligheder - hvilket lige præcis er podcastens vision. Missionen er at udbrede viden og psykoterapeutiske øvelser, så lytteren over tid vil opnå mere autencitet, selvværd og ro. INDSIGT med Cleoh kan derfor fungere som din psykolog i lommen.
I podcasten finder du også solo-afsnit, hvor hun deler sin viden om en række emner som selvværd, den indre selvkritiker, stress, skizofreni og angst. Du vil også finde mini-afsnit med øvelser og guidede meditationer.
Cleoh Dharma Søndergaard er uddannet og autoriseret psykolog, samt certificeret sexolog. Klinikejer og ophavskvinde ved Innervention. Underviser og supervisor. Hun tilbyder psykoterapi og supervision og brænder for formidling og foredrag. Hun er anerkendt for sin terapeutiske stil og har en bred erfaring, men forbliver nysgerrig og sulten på viden.
Metodisk, filosofisk og praktisk er hendes hjerte i ACT; Acceptance and Commitment Therapy.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
