Mød dem, der stod ansigt til ansigt med ondskaben – og slap væk. I denne dybdegående episode af Forbrydelse og Straf får du sjældne og rystende beretninger fra mennesker, der har overlevet et møde med en seriemorder. Janne Aaggaard dykker ned i en barsk sag fra USA om Holly Dunn, der mirakuløst overlevede et brutalt angreb af "The Railroad Killer". efter at have set sin kæreste dø. Lone Theils præsenterer en kompleks historie om Tina Maria Risico, der i ni dage var fange af "The Beauty Queen Killer", Christopher Wilder. Hendes overlevelse under tortur og tvungen medvirken til kidnapning af et andet offer belyser den ubarmhjertige kamp for overlevelse og de varige spor.
Værtsparret Janne Aaggaard og Lone Theils guider dig gennem disse skæbnesvangre fortællinger med deres unikke faglige indsigt, og giver et indblik i de psykologiske eftervirkninger for de overlevende.
Værter: Lone Theils og Janne Aagaard
Klipper: Ida Frisk Carstensen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Husk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.com
Forbrydelse og Straf
Har du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig det
program, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.
Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.
Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.