app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Marie Steenberger

Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne vide, hvad de har lært af det livsændrende øjeblik, det kan være, pludselig at opdage det blinde punkt. Sammen bliver vi klogere på psykologiens blinde punkter også hos de mennesker, som søger hjælp hos eksperterne. 

Et blindt punkt er det punkt, hvor vi ikke kan se os selv og vores adfærd. Og når vi opdager det, har det tit en livsændrende karakter over sig. Lidt ligesom en blind vinkel, kan vi køre ret galt i livet, hvis ikke vi får øje på det, der er lige ved siden af os. 

Podcasten Det blinde punkt, henvender sig til os, både klienter og professionelle, der på den ene eller den anden måde har oplevet, at adfærdsændringer er sværere end "bare at tage sig sammen”. 

Ved hjælp af samtalen med eksperterne, viser jeg det menneskelige ansigt hos de “kloge uopnåelige” eksperter. Jeg er nysgerrig på, hvad eksperterne har lært af livet og de livsændrende øjeblikke. Hvad var det, de ikke så dengang? Hvad var det, de ikke ville se? Hvad var det, de havde glemt eller fortrængt? Og hvad skete der, da de opdagede deres blinde punkt?

Viden kan man læse og studere sig til. Mens visdom kun kan erfares i livets skole. I podcasten giver eksperterne både deres viden og visdom videre. Jeg håber, at du som lytter vil opdage, at vi alle kan forbinde os på et fælles medmenneskeligt plan. Dér, hvor ingen er forkerte. Dér, hvor alle kan fejle og lære. Dér, hvor vi anerkender, at vi aldrig stopper med at lære. Heller ikke eksperterne. Det er det, der er målet for Det blinde punkt.

Det Blinde Punkt

I dagens episode skal vi tale om noget, der fylder i rigtig mange hjem, men som ofte bliver misforstået: Nemlig parforhold, hvor den ene eller begge har ADHD. 
For når hverdagen bliver hektisk, strukturer udfordres, og følelser lever lidt stærkere, så kan kærligheden komme på overarbejde. 

Faktisk ved vi fra undersøgelser, at risikoen for skilsmisse er højere i par, hvor ADHD er en del af ligningen. Flere danskere får i dag en ADHD-diagnose, og samtidig stiger skilsmisseprocenten.
Vi ved ikke præcis, hvordan de to ting hænger sammen, men vi ved, at ADHD kan skabe nogle helt særlige dynamikker i et forhold. Og det er præcis dem, jeg vil grave ned i i dag.

Derfor har jeg inviteret psykoterapeut og parterapeut Eva Zelander hjem i mit køkken. Eva arbejder med par og ADHD til daglig og er aktuel med bogen Parforhold med ADHD. Hun har også selv oplevet på egen krop, hvordan ADHD kan påvirke kærlighedslivet. 

I episoden kommer vi bl.a. ind på: 

- Hvilke udfordringer oplevede Eva selv i sit parforhold med ADHD?
- Hvad var det blinde punkt, og hvordan ændrede det Evas syn på parforhold?
- Evas læring fra sin skilsmisse og sit nye parforhold
- Hvad kendetegner et parforhold med ADHD?
- Er det crash and burn, hvis begge parter har ADHD?
- Hvilke tre forhold i hjernen giver udfordringer i parforholdet?
- Hvad er kritikallergi, og hvad gør man, hvis den ene partner bliver forælder for den anden?
- Er medicin løsningen på et godt parforhold med ADHD?
- Hvordan skaber man et trygt og kærligt og frit parforhold med ADHD?

Eva Zelander
Eva er oprindeligt uddannet landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen. I mange år arbejdede hun netop som landskabsarkitekt, men i dag arbejder hun som psykoterapeut, naturterapeut og mindfulness instruktør. Udover psykoterapeut er hun bogaktuel med bogen parforhold med ADHD.

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Eva Zelander her: https://evazelander.dk/

#54 Mig, dig og ADHD, om parforhold med ADHD - med psykoterapeut Eva Zelander

I dag skal vi tale om, hvordan man står stærkt i stormen, når livet presser en til det yderste. 
Jeg har inviteret bogaktuelle forfatter, filosof og yogalærer Simon Krohn i Det blinde punkt for at tale med mig om, hvordan man kan støtte sig selv i svære situationer, hvadenten det handler om sygdom, skilsmisse, økonomi eller arbejde. Ifølge Simon, er forudsætningen for at stå stærkt i stormen, at drage omsorg for det totale smertebillede og ikke kun den fysiske kropslige smerte. For når kroppen lider, så lider mennesket med. 

I vores samtale kommer vi ind på, hvad lidelse er, og hvordan man kan forstå lidelse som et tveægget sværd; Den akutte lidelse og dramaet ved lidelsen. 

Simon tager os med ind i lidelsens univers og giver lytteren eksempler fra eget liv og erfaring fra hans arbejde i bl.a. psykiatrien og på hospitalsafdelinger, om hvordan man kan arbejde med at drage omsorg for sig selv og de svære eksistentielle, følelsesmæssige og tankemæssige udfordringer, der er forbundet med at være syg og presset i livet. 

I denne episode kommer vi ind på: 

- De 4 noble sandheder om lidelse ifølge Simon (og Buddha)
- Hvad betyder det at være ude af harmoni med virkeligheden, når vi er pressede?
- Hvorfor er det undgåelse af lidelse, der er farligt og ikke de svære følelser?
- Hvordan kan kroppen være et middel til at reducere lidelse?
- Hvad har Simon lært fra sine mange studier i buddhisme og yoga - og ikke mindst fra pressede situationer i sit eget liv?
- Hvad var Simons blinde punkt, og hvad kan vi andre lære af det, når vi står midt i orkanens øje?

Om Simon Krohn
Simon Krohn er bogaktuel med bogen: Stå stærkt i stormen. Simon er langt fra ny i forfatterrollen. Han har tidligere udgivet to bøger om yoga og eksistens, og hans første møde med yoga ligger hele 28 år tilbage. Siden da har han levet af at undervise og fordybe sig i feltet. 

Ud over sin yogafaglige baggrund er Simon cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi. Han har boet og studeret både yoga og yogafilosofi i Indien, Australien og USA, og han har desuden videreuddannet sig inden for kropsterapi. 

Simons erfaring rækker også ind i sundhedsvæsenet, hvilket han beskriver i sin seneste bog. Han har blandt andet arbejdet med unge kræftpatienter og været tilknyttet psykiatrien, hvor han har bidraget med sin dybe indsigt i, hvad der hjælper mennesker i krise, og hvordan man skaber nærvær og lindring midt i lidelse. 

Og så er det faktisk ikke første gang, han gæster Det blinde punkt. Simon var også med i episode 19, hvor samtalen kredsede om hans erfaringer med angst, og den sætning, der siden har hængt ved hos mange: “Det var min modstand mod angsten, der forkrøblede mit liv, ikke angsten i sig selv.”

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Simon Krohn her: https://mindyourself.dk/

#53 Stå stærkt i stormen: Om at finde ro og retning midt i smerte og uro - med forfatter og filosof Simon Krohn

I dag skal vi tale om spiseforstyrrelsen ortoreksi. En spiseforstyrrelse, hvor det at leve sundt er blevet så tvangspræget, at det er blevet usundt.

Spiseforstyrrelsen er en livsførelse, hvor sund, “clean” eller naturlig mad er blevet en religion, og hvor almindelig mad kan skabe decideret sygdomsangst og følelsen af stor skam. 

Udadtil kan det til forveksling se ud som om, at man “bare” lever et rigtig sundt liv, og derfor fint lever op til de normer og sundhedsidealer, der hver dag formidles gennem f.eks. sundhedspolitikker, medier, sociale medier og influencere. Men indadtil øges risikoen for ensomhed, fejlernæring, angst, depression og stress. 

Derfor skal vi tale højt om, at sundhed kan være alt andet end sundt. Og vi skal vide, hvilke tegn vi skal være opmærksom på, så vi kan stoppe spiseforstyrrelsen i tide.

Derfor har jeg inviteret Professionsbachelor i ernæring og sundhed Sophie Birch i det blinde punkt. Gennem studiet har hun undersøgt, hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning kan påvirke unge til at udvikle ortoreksi. Den viden, kombineret med sin egen personlige erfaring med ortoreksi, bruger hun i dag til at deinfluere dit feed på de sociale medier. 

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad var Sophies vej ind i ortoreksi?
- Hvilke fysiske, mentale og sociale konsekvenser har spiseforstyrrelsen haft for hende?
- Hvad var Sophies blinde punkt, der fastholdt ortoreksien?
- Hvad opdagede hun, der blev hendes vej ud?
- Menstruationens udeblivelse og tilbagekomst
- Hvem kan udvikle ortoreksi?
- Hvad kendetegner de TikTok profiler, som er med til at forstyrre unges forhold til krop og mad?
- Sophie punkterer 8 potentiel ortoreksi-skabende hashtags på TikTok:
 #What I eat in a day, #Guilty pleasure #Græsfodret #Detox #Longevity #Naturligt #Skinnytok 
- Hvad kan du selv gøre, hvis du kan genkende dig selv og gerne vil være sund på en hensigtsmæssig måde, så det ikk går ud over dit fysiske og mentale helbred.

Om Sophie Birch
Sophie er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, hvor hun blandt andet har specialiseredet sig i hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning, og hvordan det kan påvirke unge til at udvikle et usundt forhold til mad og krop, som f.eks. ortoreksi.
Sophie er uddannet vane- og overspisnings coach og hjælper i dag unge med forholdet til mad, krop og kontrol. Hun er desuden frivillig hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade.
Og så har hun selv kæmpet sig ud af en ortoreksi, der udviklede sig i retning af anoreksi og bulimi. 

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Sophie Birch her: https://www.coachsophiebirch.com/

#52 #CleanEatingGoneWrong - Sundhedens mørke side ortoreksi - med Pb i ernæring og sundhed Sophie Birch

I dag sætter vi fokus på unges kropsopfattelse, og hvordan utilfredsheden med kroppen er blevet til et sundhedsproblem, et mentalt problem og stor kilde til mistrivsel blandt unge mennesker. 

Med andre ord: Vil vi knække kurven af voksende mistrivsel hos de unge, må det gå gennem forholdet til kroppen.

Er du lærer, pædagog, træner eller forælder, der har med børn og unge at gøre, så får du i denne episode indblik i, hvad der påvirker de unges forhold til kroppen. 

Du får også helt konkrete råd til, hvordan:

-Du, får dit barn eller dine elever til at spise deres madpakker i skolen
-Du, får drengene fra 7. klasses til at gå i bad sammen efter idræt
-Du, som træner kan være en rollemodel på grønsværen til fodbold (eller til svømning og dans)
-Du, som forælder tager snakken om den svære krop med din teenagedreng og -pige
-Du, bedst håndterer, når din teenager hellere vil i fitness end at dyrke sin fritidsinteresser.

Om Mathias Beier Hougaard
Mathias Beier Hougaard er projektleder på projektet Spejlven hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade i samarbejde med Anti Doping Danmark. Et projekt, hvis formål er at styrke børn og unges forhold til deres egen krop, gennem formidling af blandt andet sunde kropsidealer.
Mathias er uddannet lærer og har i hele sit arbejdsliv arbejdet med børn og unges trivsel.

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find projekt Spejlven her: https://spiseforstyrrelse.dk/kurser/spejlven-godt-selvvaerd-aktive-kroppe-4-5-6-klasse

#51 “Mange børn har aldrig set en normal krop, fordi de kun ser kroppe på de sociale medier” - med Mathias Hougaard, projekt Spejlven

I denne episode skal vi tale om at være pårørende til et menneske med psykisk eller fysisk sygdom.

3 ud af 4 angiver ifølge en undersøgelse fra 2025 for Danske Patienter, at de enten er eller har været pårørende. 
Men andre ord er der en stor sandsynlighed for, at du og jeg på et tidspunkt i vores liv vil opleve at være pårørende. 

Jeg tror de fleste vil svare, at det er en selvfølge at træde til for sine nærmeste, hvis de bliver syge. Men der er også en slagside. 
For hver fjerde oplever, at pårørenderollen går ud over deres psykiske helbred og deres relationer til andre. 

Derfor er det vigtigt, at vi også som samfund har fokus på, hvordan de pårørende støttes bedst muligt, for at de kan være den støtte, der er nødvendig, og som de gerne vil være for dem, de elsker. 

Min gæst i dag er Dorthe Stieper. Mor og pårørende til en datter, der har autisme og ADHD, og som barn kæmpede sig ud af en alvorlig spiseforstyrrelse, angst, depression og længerevarende traume- og belastningsreaktioner.

I dag arbejder Dorthe som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældermentor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. 

I episoden kommer vi ind på:

-Hvornår opdagede Dorthe, at hun gik fra en forælderrolle til en pårørende rolle?
-Hvad gjorde pårørenderollen ved Dorthe, familien og parforholdet?
-Hvad vil Dorthe gerne have vidst om at være pårørende, da hendes datter var allermest syg?
-Hvad indebærer Dorthes job som pårørendementor?
-Dorthes bedste råd til, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv samtidig med, at man passer godt på sin kære, sin familie og sit parforhold?
-Hvad er en recoveryrejse, og hvad er en dicoveryrejse hos en pårørende?
-Hvad var Dorthes blinde punkt, og hvad kan vi andre lære af det? 

Om Dorthe Stieper
Dorthe arbejder som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældrementor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Dorthe har en uddannelse i ’peer-støtte’ og som mentor i tilværelsespsykologi.

Ved siden af sit job som pårørendementor holder Dorthe også foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. “Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og bogen “Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”.

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Dorthe Stieper her: https://www.dorthestieper.dk/

#50 Når hjertet bærer for to – om at være pårørende, på godt og ondt - med pårørendementor Dorthe Stieper

Nærdødsoplevelser er sådan noget, som videnskaben har rynket på næsen af og afskrevet som pseudovidenskab eller ren og skær pure opspind. 

Men faktisk ses der mønstre i oplevelserne på tværs af lande, religion og tro, som vi kan indsamle data på - og måske udlede noget ud fra, for at forstå, hvad nærdødsoplevelser er, og hvad det gør ved de mennesker, der oplever dem.

I denne episode af Det blinde punkt har jeg inviteret læge og forsker Tobias Anker Stripp som gæst for at gøre mig meget klogere på nærdødsoplevelser. Tobias er udover læge og forsker også uddannet reikimester. Hvorfor, kan du høre meget mere om i podcasten. 

I episoden kommer vi ind på: 

-Hvad førte Tobias i retning af at forske i nærdødsoplevelser?
-Hvad var det blinde punkt?
-Hvad er tro, og hvad er videnskab?
-Hvornår er man død? I klinisk forstand?
-Hvad er nærdødsoplevelser, og hvem oplever det?
-Kan man sige noget generelt om oplevelserne?
-Er der en sjæl?
-Hvad gør nærdødsoplevelser ved mennesket, når det vender tilbage til livet?
-Kan en nærdødsoplevelse være direkte sundhedsfremmende?
-Hvad kan vi alle lære af beretningerne?

Om Tobias Anker Stripp
Tobias er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet. Tobias har en Phd i sundhedsvidenskab og forsker ved Københavns universitet på Center for videnskab og tro. 
Udover læge er Tobias uddannet Reikimester med over 1000 timers uddannelse og træning. 

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Tobias Anker Stripp her: https://tobiasankerstripp.dk/

#49 Hvad gør nærdødsoplevelser ved et menneskeliv? - med læge og forsker Tobias Anker Stripp

Disclaimer: 
I denne episode bliver der b.la. talt om BMI. Hvis du ved, at det trigger dig, eller du kommer til at sammenligne dig selv på en negativ måde, så tal med nogle eller ræk ud efter hjælp. Nederst i denne episode kan du læse, hvor du kan få hjælp. 

Hun var 35 år, 150 cm høj, vejede kun 18 kilo - og havde en BMI på 7,7.

Hun havde været syg med anoreksi, siden hun var 10 år - alligevel havde hjernen ikke taget skade, da Simone Hemmingsen lavede kognitive tests på hende. Hvordan kan det passe?

I denne episode af Det blinde punkt undersøger jeg, hvordan svær anoreksi påvirker hjernen - og i særdeleshed intelligensen, når kroppen er så underernæret og undervægtig, at det bliver livstruende. 

Når vi ikke spiser mad, begynder kroppen at spise af sig selv. Det betyder i praksis, at vigtige og vitale organer skrumper, som f.eks. hjernen og leveren. Tænder og knogler afkalkes og risikoen for knoglebrud er markant større, når kroppen ikke får nok mad.

Det siger måske sig selv, at en vægtøgning er vigtig. Men hvordan hjælper vi bedst og mest effektivt folk op i vægt? Er den eksisterende behandling i psykiatrien tilstrækkelig, eller er der blinde punkter, vi ikke har opdaget?

Er mad den eneste "medicin"? Eller kan det understøttes af terapi? Kan man overhovedet lave terapi på en sulten hjerne? Det skal vi tale om i dag.

I episoden kommer vi ind på:

- Hvad fik Simone til at beskæftige sig med anoreksi og kognitiv præstation?
- Hvad var det blinde punkt, der kan være afgørende for vores måde at anskue spiseforstyrrelser på?
- Hvordan påvirker anoreksi hjernen og intelligensen?
- Hvad betyder vægtindhentning for intelligensen?
- Kan man lave terapi på en sulten hjerne?
- Hvad håber Simone på, at hendes resultater kan bidrage med ind i børne- og ungdomspsykiatrien?

Om Simone Hemmingsen
Simone er uddannet psykolog og forsker og arbejder i Odense kommune i børne og ungdomspsykiatrien i region Syddanmark. Simone arbejder halv tid med forskning om spiseforstyrrelser og halv tid klinisk med udredning og behandling af neuroudviklingsforstyrrelser ADHD og autisme. 

I 2023 forsvarede Simone Hemmingsen sin afhandling under professor René Klinkby Støving, hvor hun blandt andet undersøgte, om svær undervægt og underernæring fører til dårligere kognitive evner hos patienter med svær anoreksi. 

Sulter du dig selv, og styrer maden dit liv. Er du pårørende til en, der kæmper med en spiseforstyrrelse, og har du brug for at tale med nogen?
Så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Simone Hemmingsen på linkedin her

#48 Kan man lave terapi på en sulten hjerne? - behandling af svær anoreksi med forsker og psykolog Simone Hemmingsen

Hver femte ung i 9. klasse har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage sit eget liv. Tallet er nogenlunde det samme hos danske gymnasieelever.

Selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge. 

Selvom selvskade er mest udbredt blandt unge, forekommer det også hos den voksne del af befolkningen. 

Men hvorfor selvskader man? Og hvordan hjælper man bedst mennesker, der selvskader? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, jeg prøver at få besvaret i denne meget spændende podcast om emnet. 

Jeg har inviteret specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog Casper Aaen i Det blinde punkt til at tale med mig om lige netop dette spændende emne. Casper har meget erfaring med netop selvskade - og spiseforstyrrelser. 

I episoden kommer vi ind på: 

 • Hvad er det ved selvskade, der motiverer Casper i sit arbejde?
 • Hvad var det blinde punkt, der førte Casper i retning af psykiatrien og arbejdet med selvskade?
 • Er der forskellige grader af selvskade?
 • Er selvmordstanker og selvmordsforsøg også selvskade - eller er det tre forskellige ting?
 • Hvad er grunden til, at selvskade er mest udbredt blandt unge og i særdeleshed blandt piger? 
 • Selvskader drenge på en anden måde?
 • Hvordan hænger selvskade og spiseforstyrrelser sammen?
 • Hvordan kan man som ven/veninde/forældre opdage selvskade?
 • Hvad skal man gøre, hvis man har en fornemmelse af, at én man elsker selvskader?
 • Hvor starter man? - Hvad siger man? Hvad gør man?
 • Hvad skal man vide, hvis man selvskader og kan genkende sig selv i vores samtale?

Om Casper Aaen

Casper er specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog og arbejder i dag i Region Hovedstaden i et tværdiagnostisk behandlingstilbud til patienter med forskellige diagnoser med selvdestruktiv adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Casper har arbejdet med alvorlig anoreksi og bulimi på både Rigshospitalet og Gentofte hospital og på Psykoterapeutisk ambulatorium for personlighedsforstyrrelser med patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur med selvdestruktiv adfærd, angst, depression og ustabile relationer. 

Han er forfatter til bøgerne: ‘Lev med dine følelser’ og ‘Kom over dit livs traume’ og medvirket med sin store viden om bl.a. PTSD og dialektisk adfærdsterapi til andre fagbøger. 

Casper står bag DAT uddannelsen, en uddannelse i Dialektisk adfærds terapi hos Center for dialektisk adfærdsterapi og PTSD.

Har du tanker om selvskade, eller er du pårørende til en, der selvskader og har brug for at tale med nogen, så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Casper Aaen her: https://casper-aaen.com/

#47 Selvskade er en hurtig måde at komme væk fra følelser - med psykolog Casper Aaen

Da Katrine Gisiger lavede træningsfællesskabet VOM - Virkelig Overskuelig Motion, ønskede hun at lave en vægttabsfri zone - hvor træning giver belønning med det samme - og ikke først, når pilen går ned på badevægten. 

Katrine deler sin egen historie om dengang, hun hadede planken, hadede sin egen krop og i det hele taget havde et had/kærlighedsforhold til træning. Jeg taler med Katrine om, hvordan hun brugte alt den viden til at hjælpe andre igang med at træne og holde fast i træningen og træningsglæden. 

I denne episode kommer vi ind på:

-Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til motion? Tjek dig selv - lever du op til dem?
-Hvordan kan vi gå fra at vide, at motion er sundt til rent faktisk at få det ind i hverdagen, som en naturlig del af livet?
-Hvilket forhold havde Katrine til mad, krop og træning, dengang træning var en sur pligt?
-Hvordan er hendes forhold til motion i dag i 2025?
-Hvad er VOM, Virkelig Overskuelig Motion, og hvorfor skabte Katrine et træningsfællesskab, baseret på sin egen erfaring og viden om motivation, træning og mentale udfordringer?
-Hvad er de mentale udfordringer, vi har overset i træningsmiljøet?
-Hvad er bevægelsesfrygt, og hvordan stopper det folk i at komme ned i træningscentret?
- 3 effektive VOM-råd til at komme igang med træningen

Om Katrine Gisiger
Katrine Gisiger uddannet prof. bach. i ernæring og sundhed. Derudover er hun kognitiv kostvejleder og forfatter til bogen: 'Det er BARE at tage sig sammen'. 

Katrine er værtinde på podcasten perfekt/uperfekt. Og så er hun grundlægger af træningsfællesskabet VOM - der er en forkortelse for Virkelig Overskuelig Motion. 

GRATIS FOREDRAG KUN FOR DET BLINDE PUNKTS LYTTERE
Få gang i den SUNDE motivation
https://katrinegisiger.dk/vare/online-foredrag-faa-gang-i-den-sunde-motion/

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Katrine Gisiger her: https://katrinegisiger.dk/

#46 Dengang motion handlede om vægttab, tog det alt min glæde ud af det - Med stifter af træningsfællesskabet VOM Katrine Gisiger

'Følelsesregulering', 'følelseshåndtering' og 'følelsesmæssig spisning' kan være bøvlede ord og svære at oversætte til helt konkret adfærdsændringer i hverdagen. Ikke desto mindre er ordene meget beskrivende og vigtige at kende til, hvis man vil stoppe overspisninger - eller hjælpe andre til at blive rask af en overspisningsforstyrrelse. 
 
Måske har du spurgt dig selv flere gange: "Hvorfor overspiser jeg, jeg ved jo godt, at jeg bliver syg af det?" Og kæmpet med sort samvittighed og selvlede efter den tredje bøtte Ben & Jerry´s. 

Har du det sådan, så fortvivl ikke. Det blinde punkt kommer dig til undsætning i denne spændende episode, hvor jeg har inviteret psykolog og afdelingsleder på Askovhus Thea Balling i Det blinde punkt. 
 
I episoden kommer vi ind på: 
 
-Hvad er forskellen på BED (tvangsoverspisning) og bulimi - og hvad er lighedspunkterne?
-Hvad er DAT (dialektisk adfærdsterapi) og hvordan kan DAT minimere overspisninger?
-Hvorfor virker en terapiretning, der er udviklet til bordeline patienter, også på spiseforstyrrelserne BED og Bulimi, selvom det er tre forskellige diagnoser?
-Hvad er dysregulering af følelser og følelsesmæssig spisning?
-Hvilken funktion har maden i et kaotisk følelsesliv?
-Hvad var Theas eget blinde punkt, dengang hun startede med at lave DAT på mennesker med BED og bulimi?
-Hvilke ressourcer og muligheder ligger gemt bag evnen til at mærke følelser og håndtere dem, i stedet for at spise på dem? 

Om Thea Balling 
Thea er autoriseret psykolog og uddannet specialist i psykoterapi. Hun arbejder til dagligt som afdelingsleder og klinisk psykolog i Askovhus, der tilbyder både rehabilitering og behandling til mennesker med spiseforstyrrelser. 
En stor del af fundamentet for dette arbejde ligger i netop den evidensbaserede terapeutiske metode Dialektisk adfærdsterapi, der forkortes DAT i daglig tale. 

Thea Balling er forfatter til bogen Vejen ud af overspisning, der handler om Dialektisk adfærdsterapi, og hvordan det kan bruges til mennesker, der kæmper med overspisningsforstyrrelser, BED og spiseforstyrrelsen Bulimi. Bogen har hun skrevet sammen med medforfatter psykolog Anne Wennecke. 

Søg hjælp, hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse, selvskade eller selvmordstanker hos f.eks. hos Askovhus, Livslinjen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade eller headspace

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marie

Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ 

Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ 

Find Askovhus her: https://askovhus.dk/

Køb bogen Vejen ud af overspisning her: Køb bogen

#54 Mig, dig og ADHD, om parforhold med ADHD - med psykoterapeut Eva Zelander

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...