Alt om Charles Dickens - del 2Charles Dickens skrev 15 romaner og hundredevis af noveller og artikler. Hvordan holdt han styr på sine tekster og karakterer?
Litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen tager os med gennem Charles Dickens' storhedstid - med eget dobbeltliv, klare narrative temaer og et helt særligt forhold til sine læsere, som ikke var set før.
Har du endnu aldrig fået læst Oliver Twist eller Store Forventninger, og vil du gerne have et overblik over Charles Dickens’ forfatterskab?
I 'Alt om Dickens' tager litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen os back to basics og fortæller om Charles Dickens, hans liv og hans betydning for den engelske litteraturhistorie.
Her får du et overblik over nogle af hans mest betydningsfulde værker, samt hvad de fortæller om samfundet og livsvilkårene i Victoriatiden. Lise Lotte er god til at fremhæve temaer og symboler, der er typiske for Dickens’ skriverier og hun sætter scenen for, hvordan han blev kritiseret for sin folkelige appel i sin samtid - samt hvordan han udnyttede selvsamme folkelighed til at opbygge et stærkt personligt brand.
'Alt om Charles Dickens' er en informativ og inspirerende introduktion til denne betydningsfulde forfatter og værker.
Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.
Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.
2
|
47M