I denne episode taler jeg med Henning R. Jensen, forfatter til Derfor skaber du dit eget liv – med baggrund i kvantefysikken.
Henning mener, at vores tanker, følelser og overbevisninger ikke bare påvirker vores liv – men skaber det. Med inspiration fra kvantefysik, biologi og personlig erfaring argumenterer han for, at vi som mennesker udsender energi og “frekvenser”, som former vores relationer, trivsel og livsbane.
Vi taler om:
hvad Henning helt konkret mener, når han bruger kvantefysik i en menneskelig og psykologisk sammenhæng
forskellen på metaforer og målbare mekanismer
begreber som energi, kohærens, hjerne–hjerte-balance og personlig frekvens
hvad man gør, når øvelser og positive intentioner ikke virker
hvor grænsen går mellem ansvar og selvbebrejdelse
I sidste del af samtalen kobler vi teorierne til ADHD:
hvordan man arbejder med tanker og følelser, når opmærksomhed og regulering er udfordret
om hyperfokus er en styrke, en fælde – eller begge dele
hvordan budskabet “du skaber dit eget liv” kan formidles uden at trigge skam
og hvordan man kan tale om energi, kemi og dopamin uden at reducere ADHD til “forkerte tanker”
🎧 En samtale for dig, der er optaget af bevidsthed, personlig udvikling, neurodiversitet
Vært: Manu Sareen
Gæst: Henning R. Jensen
Klip og Musik: Anders Eske
Produceret af: Podads Production
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.