“Min bedste veninde gennem 10 år er med alderen begyndt at afbryde mig og alle andre hele tiden. Jeg kan se, hvordan folk omkring hende bliver irriterede og ikke gider være sammen med hende. Jeg ved, hun vil blive meget ked af det, hvis jeg siger det. Og jeg er i stedet selv begyndt at trække mig fra hende...” skriver dagens lytter.
I dette afsnit taler vi om at afbryde og mangle situationsfornemmelse i samtaler. Vi taler om, om vi hver især synes hinanden afbryder og om forskelle på den afbrydende type. Den ivrige, den selvoptagede og den usikre. Vi taler om de mange grunde, folk har til at afbryde, og om hvad vi selv har gjort i venskaber, hvor samtaler blev afbrudt konstant. Maria fortæller også om nive-tricket - og Ida fik for nyligt at vide, at hun han taget en stakkels fremmed som gidsel i en form for fængslende monolog til en fest.
Og så taler vi om gåture. Gåture har nemlig været afgørende for Marias velbefindende længe og er også begyndt at være det for Ida. Og Maria deler Københavns mest perfekte rute.
Dette afsnit er sponsoreret af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED. Hvis du har lyst til at tage flere skridt, så kan du finde inspiration på www.gaamed.dk eller finde GÅ MED på FB eller IG. Der er også en podcast til din gåtur, hvor du kan gå i fodsporene af kendte danskere – podcasten hedder ’Min gåtur gennem livet’ og den finder du, der hvor du lytter til podcast.
Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Lisa Nielsen Lyddesign: Peter Sejersbøl
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark