Året er 1860, det er den mørkeste tid på året, og de to søstre, Anna på 16 og Rise på 12, er med moderens død blevet forældreløse. De bliver derfor tvunget til at forlade Knatten, gården på fjeldet, hvor de er vokset op og i stedet arbejde på storgården i dalen. Søstrene er fast besluttede på at hjælpe hinanden, og at de kan klare alt, hvis blot de har hinanden. Som den gamle kvinde Amanda siger til dem natten før moderens begravelse; ”I er unge. I har hinanden. Hvis I følger hjertets stemme, vil det gå jer godt. Og I må aldrig give op. Aldrig! Hjertets stemme … det er en stemme, der aldrig lyver. Husk det, børn.”