Ikke anmeldt
0
Serie
Del 4 af 4
Sprog
Dansk
Kategori
Krimier

Rød hævn 4 - Ond kemi

Forfatter: Nis Jakob Oplæser: Dan Schlosser Lydbog og E-bog

Ond Kemi er 4. sæson af Nis Jakobs neglebidende og grusomme serie om den pensionerede politimand Hans, og drabsefterforskeren Louise og hendes kollega Mark, der allerede har været en del igennem i de tre første sæsoner af RØD HÆVN.

Det er blevet efterår. Louise har endelig forladt Lolland og er flyttet midlertidigt ind hos sin kollega Mark i København. Hun starter modstræbende i sit gamle job i Afdelingen for Personfarlig kriminalitet på Teglholmen og håber, at hendes traumer, godt hjulpet af medicin og samtaleterapi, er fortid, nu da
seriedrabsmanden Barberen er død.

Da liget af en ung kvinde bliver fundet af en hundelufter på et nedlagt fabriksområde på Amager, bliver Mark
og Louise sat på sagen. Der er tegn på voldtægt og grov vold, men ingen spor eller vidner kan lede til den
brutale gerningsmand. Mark og Louise begynder en kringlet efterforskning, der stritter i alle mulige
retninger: fra personer i fodboldmiljøet over skruppelløse byggespekulanter med rockerforbindelser til
forsøg fra højeste politiske niveau på at skjule farlig, kemisk forurening.

Da Louises niece, Stine, løber hjemmefra efter skænderier med sine forældre, får hun husly hos Louise og Mark. Et nyt drab på en pige finder sted kun få kilometer fra det sted, hvor det første overgreb fandt sted. Det viser sig, at Stine kender den dræbte pige, der spillede i den lokale fodboldklub og var aktiv i miljøbevægelsen. Stine melder sig uden Louises viden ind i fodboldklubben for at finde ud af mere om sin dræbte venindes skæbne. Træneren på pigeholdet er tilsyneladende fuldstændig besat af de unge piger på holdet.

© 2023 Storytel Original (Lydbog) ISBN: 9789180683579 © 2023 Storytel Original (E-bog) ISBN: 9789180683586