Scenen er sat i Rom, hvor en gruppe skandinavere er fanget inden for Roms mure, fordi røverbander hærger i oplandet. Som så mange før dem med for megen tid på hænderne giver de sig til at fortælle hinanden historier for at få tiden til at gå, og deres historier tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer. Man hører om kunstnere, digtere, historikere og videnskabsmænd, og langsomt tegnes der en skildring af bogerskabets ungdom i midten af 1800-tallet. Bergsøe er en livlig og opmærksom fortæller, som fortæller om kunsten og videnskaben, druk og svir, København og Rom.

Jørgen Vilhelm Bergsøe, 1835-1911, var oprindelig zoolog og blev dr.phil. i 1864. På en Italiensrejse samlede han materiale til sin disputats om snyltekrebs på sværdfisk og til en såvel natur- som kulturhistorisk afhandling om tarantellen og "tarantismen".

Hans lovende videnskabelige karriere blev afbrudt af leddegigt og svær øjenbetændelse. Han slog da ind på den skønlitterære forfatterbane og dikterede, næsten blind, sin store roman Fra Piazza del Popolo. Heri udnyttede han bl.a. ungdomsminder fra Nordsjælland, indtryk fra en rejse til Italien og en celeber skandalehistorie fra samtidens København. Bogen har bevaret sin tiltrækningskraft; den er Bergsøes mest læste. Siden fulgte flere romaner, bl.a. Fra den gamle Fabrik (1869), samt en række novelle- og digtsamlinger.