Ikke noget alvorligt De var modsætninger. I alt. Chef og medarbejder, selvsikker og usikker, erfaren og uskyldig. Og ikke at forglemme, mand og kvinde. Men hun havde en plan med sit liv. Det havde han også. De ville godt nok i hver sin retning og de havde intet tilfælles. Og dog. De havde begge opsat regler for deres liv og deres fremtid. Regler som var kommet i stand på grund af deres opvækst. Men kunne en eksplosiv tiltrækningskraft være nok til at glemme forsvarsværker og uholdbare regler? Kan man blande forretning og fornøjelse i en uge og så glemme alt om det og fortsætte sit planlagte liv, som om intet var hændt?