Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50.

Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk.

Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati.

De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.