Da Henrik Cavling i 1905 blev chefredaktør på Politiken, begyndte en årelang brevveksling mellem ham og forfatteren Jeppe Aakjær. De første breve var af professionel karakter, men med tiden udvikler samarbejdet mellem chefredaktør og forfatter sig også til et nært venskab, der varer livet ud. Bogen er i øvrigt illustreret med fotografier, der går tæt på de to kulturpersonligheders liv og arbejde.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.