Hjorth Rosenfeldt

Hjorth Rosenfeldt er den svenske forfatterduo der består af Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt.

Det svenske makkerpar er kendt for krimiserien der omhandler den provokerende og følelsesmæssigt ustabile kriminalpsykolog, Sebastian Bergman.

De debuterede med ”Manden der ikke var morder” i 2010, som er den første bog i krimiserien. Det er indtil nu blevet til fem bøger i serien, som er solgt til mere end 12 lande. Hvis du er vild med den nordiske krimi-genre, så bliver du nødt til at føje bøgerne til læselisten.

Hjorth Rosenfeldt – svensk krimiforfatterduo

Historierne om den intelligente Sebastian Bergman tager udgangspunkt i et velformet og overraskende plot der er karakteriseret ved realistiske hovedkarakterer, og handlinger der er beskrevet med en særdeles omhu.

Krimiverdenen er ikke ny for makkerparret, der begge har en fortid inden for tv- og filmbranchen i Sverige. Michael Hjorth er født i 1963 og er instruktør, manuskriptforfatter og filmproducent. Hans Rosenfeldt er blot et år yngre, født i 1964, og er manuskriptforfatter og skuespiller. Samtidigt har han været programleder på forskellige programmer inden for medieverdenen, hvor de to også mødte hinanden. 

Da de to forfattere fandt sammen, var der en stor forventning til duoen, som blev indfriet da den første bog ramte butikkerne. I Sverige har historien også fundet vej til tv-lærredet og er lavet til en tv-serie med den kendte, svenske stjerne Rolf Lassgård i hovedrollen.

Læs eller lyt til de intenst spændende krimiromaner af Hjorth Rosenfeldt

Temaerne i Hjort Rosenfeldts historier er jordnære og realistisk skildrede med komplicerede karakterer og tilbyder spænding fra første til sidste side. Du kan læse et udvalg af makkerparrets spændingsfyldte krimiserie som e-bøger eller lytte dem som lydbøger her hos Mofibo. Få ubegrænset brug af et stort udvalg af lyd- og e-bøger.